Frihed til skolerne

Kære kolleger

Nogle af jer har måske set, at jeg stiller op til formandsposten i Danmarks Lærerforening. Det gør jeg af flere grunde. Men vigtigst stiller jeg op, fordi mit hjerte banker for undervisningen, lærergerningen, for folkeskolen og for at sikre de enkelte skoler, lærere og ledere frihed til at skabe god undervisning.

Men hvad er det, jeg håber at kunne udrette som formand for DLF? Jeg vil over de næste uger præsentere mine tanker og visioner. Her er nogle af de første nedslagspunkter:

Opgør med en forældet styringsfilosofi! Vores aftale om arbejdstid et vigtigt opgør med den hårde styringsfilosofi, som har skadet folkeskolen. Lov 409 er forhåbentlig ved at være fortid – takket være en fælles indsats, som jeg er stolt af at være en del af. Men kampen slutter ikke her. Kan det være rigtigt at pressede lærere og ledere er tvunget til at prioritere elevplaner og afrapporteringer i stedet for at fokusere mere på undervisningen? Vi er på vej i en ny retning, hvor politikerne slipper grebet om lærerne og stoler på, at vi er bedre til at vurdere behovet på skolerne. Vi skal vende styringskæden på hovedet, så skolerne får et større selvstændigt ansvar, men også langt mere frihed til at udfolde fagligheden.

Min drøm er, at fremtidens skoleudvikling bliver til i tre-klangen mellem politikere, forskere og praktikere. Vi tager vores del af ansvaret i den tre-klang. Det kræver bundsolidt samarbejde med Christiansborg, ministerierne og kommunerne. Vi har ikke brug for forkromede planer for folkeskolen og vi kan ikke skabe god skole i indbyrdes konflikt. Skole er noget vi skal skabe og udvikle i et forpligtende fællesskab og med hver sin rolle – politikere, forskere og praktikere. Jeg mener, at mine 18 års forhandlingserfaring fra kommuneperspektiv og fra det centrale niveau kan være med til at løfte den opgave.

Folkeskolen og lærerne skal have mere frihed. Hvordan man indretter skolen og tilrettelægger undervisningen i Viborg eller Vordingborg skal ikke strømlines. Vi skal kæmpe for at lærerne ude på de enkelte skoler sammen med lederne kan indrette undervisning og skole, som de vurderer bedst. Det er jo folkeskolelærerne som er hverdagens eksperter. Det er os, der står i klasselokalet, der kender elevernes undervisningsbehov. Det skal vi have bragt i spil, når der træffes beslutninger og når de økonomiske prioriteringer skal foretages. Det kræver et stort arbejde at minde ministerier og politikere om det.  

I Danmarks Lærerforening skal vi omfavne kritikerne. Det er ingen hemmelighed, at der findes medlemmer, der ikke altid er tilfredse med det arbejde vi leverer i DLF. Jeg har altid tænkt, at enhver frustration og kritik er udtryk for en positiv hensigt. Vi skal have mere øje for at skabe rum til at lytte og forstå de argumenter, der kommer til udtryk eksempelvis på FB og Folkeskolen.dk. Jeg vil lægge op til, at vi ses og mødes noget mere – og vi har som fagforeningsledelse et ansvar i, at det kan finde sted. Jeg har altid - i mine 10 år i DLF - sagt ja til invitationer fra medlemmer eller medlemsgrupper, der vil mødes eller have gang i dialogen. Jeg stiller altid op, tager altid snakken og står altid på mål for det arbejde, jeg udfører på vegne af lærerne. Og jeg lytter og lærer også hen ad vejen. For mig er det afgørende, at vi forholder os til kritik og kritikere – det vil jeg kæmpe for som formand.

Beklager, at det blev et lidt langt skriv. Der kommer flere af den slags. Jeg håber, at I vil følge med og give jeres stemme til kende.