På vej ind i en ny tid

Vi er på mange måder vej ind i en ny tid. En tid uden Lov 409, en tid med samarbejde og gode muligheder for indflydelse – en tid med gode muligheder for at skabe konkrete, positive forandringer for skolen.

Arbejdstidsaftalen indeholder et stort potentiale. Jeg har altid forsøgt at tænke skole og undervisning ind i overenskomster og aftaler. Undervisningen i skolen skal være rettesnor for de aftaler, vi indgår. Tingene hænger sammen. Vi kan ikke betragte arbejdstidsaftalen som arbejdstidsaftale alene. Aftalen er et redskab til at skabe bedre rammer for lærernes arbejde, til at skabe et bedre arbejdsmiljø, skabe bedre ledelse, bedre undervisning, bedre skole. Det hænger igen sammen med økonomi, skolens pædagogiske prioriteringer og udvikling, indflydelse og demokrati på arbejdspladsen. A 20 bliver et vigtigt omdrejningspunkt – og vi kan selvfølgelig ikke hænge det hele op på A 20 og dens succes. Der er andre vigtige omdrejningspunkter. Men der er et stort potentiale i arbejdstidsaftalen, som vi der er her, skal forsøge at udnytte bedst muligt. Vi har en sag! En sag, som vi brænder for i fællesskab. Skole, undervisning, dannelse – det at lykkes med lærergerningen, at kunne udfolde den professionelle dømmekraft. At skabe demokratiske medborgere, gode liv for eleverne. Men også at bruge den styrke og kraft, der er fagbevægelsen til at skabe et godt og retfærdigt samfund. Det er og vil være drivkraften for mig.

Jeg har opbygget et indgående kendskab og gode relationer i LC og Forhandlingsdfællesskabet/Mona Striib og med de enkelte organisationer – også BUPL! Jeg har en direkte og fortrolig relation til FH og Lizette. Mit forhold til KL er veludviklet både på embedsmandsniveau og politisk. Jeg har en tæt og direkte kontakt til Bundsgaard. Skolelederforeningen er det lykkes at opbygge et rigtig godt samarbejde med – og det har ikke været svært! Eksempelvis når det lokale samarbejde ikke fungerer, så tager jeg en direkte kontakt til Claus. Gode relationer til Christiansborg – ordførere og andre politikere. Det er ikke skabt hen over sommeren – det tager tid. Det er alt sammen noget, jeg gerne vil tage med ind i arbejdet som formand for Danmarks Lærerforening. Det kan bruges i implementeringen og udviklingen af A 20, i det fortsatte arbejde med at gøre skoleudvikling til noget, vi gør sammen – for at styrke lærerprofessionen. Det kan bruges i den meget vanskelige proces, vi står overfor frem mod og under OK 21 – at holde sammen på fællesskabet.

Men det er ikke nok at bevæge sig rundt i de højere luftlag. Man skal kunne spænde vidt som formand for DLF. Jeg har i mit arbejde lagt vægt på, at etablere, udbygge og fastholde et grundigt og godt kendskab til kredsene. Kredsene indtager en nøgleposition i organisationen. Kredsene har en tættere kontakt med medlemmerne, en tættere kontakt til Tillidsrepræsentanterne – der har en tættere kontakt med medlemmerne – de er bare tættere på. Derfor er det så vigtigt, at vi hænger sammen som organisation. Vi har en opgave i HST i at danne det store forkromede overblik. Men der er brug for forventningsafstemning! Vi skal væk fra at flytte aber rundt, til at vi tager ansvar i fælleskab. Mindre: Hvad kan I gøre for os – og mere: Hvordan kan vi spille bedre sammen. Vi skal finde måder at gøre hinanden gode. Og her har vi i HST et hovedansvar – det er jo derfor vi hedder Hovedstyrelsen. Ligesom det er samspillet mellem den centrale og den lokale aftale, vi finder størst værdi, er det også i samspillet mellem det centrale og det lokale led af foreningen, at vi bliver rigtig gode. Og her skal vi også få det bedste frem i sekretariatet – og der er meget at hente. Det er også en formands opgave. Min ledelsesstil er inddragende, involverende og lyttende – men vi skal også ud over stepperne. Vi har en meget selvkørende formand, jeg bliver ikke helt så selvkørende – det kan jeg ikke og det vil jeg ikke.  

Som jeg også siger på valgmøderne, er der noget jeg som formand gerne vil fortsætte – og der er noget, jeg gerne vil forandre.

Det gælder også i Hovedstyrelsens arbejde.

Foreningens indre liv er noget vi skal udvikle sammen, men jeg har nogle ideer og holdninger, som jeg gerne vil præsentere.

Vi skal etablere stærkere politiske processer. Vi skal forsøge at udnytte Hovedstyrelsens samlede potentiale bedre. Kunne vi etablere mindre arbejdsgrupper med konkrete ansvarsområder eller konkrete opgaver. Det kunne kobles sammen med ideen om dannelse af faglige netværk, som jeg også præsenterer på valgmøderne.  Organiserede faglige netværk, hvor vi generer viden og ideer og dernæst udvikler fælles værktøjer, der stilles til rådighed for alle. HST-medlemmerne skal kobles på: Per på den om SOSU, Charlotte på den om to-sprogede, Bjørn på den om UU osv. Måske skal vi kombinere udvalgsarbejdet med netværksarbejde og arbejdsgrupper, der knytter an til kredsenes arbejde.

Og så tror jeg det er vigtigt, at vi får udvidet vores horisont. At vi for eksempel tager på besøg i andre baglande end vores eget, at vi får andre indtryk af hvilke rammebetingelser, man har og hvordan kredsarbejdet også kan folde sig ud.

Vi har mange opgaver som hovedstyrelsesmedlemmer. Ofte står vi alene med dem – TR-kurser, oplæg i forskellige sammenhænge. Vi skal måske overveje, at gøre mere fælles, to og to – dermed tager vi også mere med tilbage til Hovedstyrelsens arbejde.

Ligesom læreren, der af og til må erkende, at den didaktiske værktøjskasse er utilstrækkelig – vil jeg også skulle hente ny inspiration, udvikle nye metoder og forsøge at gøre det bedre, ”geare til fremtiden”, om man vil.

Tak for jeres opmærksomhed!