BLOG
Empty article - Subtitle
Stenalderen
Snart nærmer sommerferien sig, og man skal lige nå at afslutte, alt det man så må erkende at man ikke har nået i løbet af året. Igen må jeg slå et slag for flere historietimer på skemaet. Ikke desto mindre tog vi i starten af måneden hul på sidste del af historie for i år i 3. a på Højmeskolen i Odense nemlig Stenalderen.
At jeg lægger perioden Stenalderen/ oldtiden så sent i skoleåret, kan nok undre nogen. Det skyldes mange didaktiske overvejelser om at undervise 3 klasse i historie. I mine første år som indskolingshistorielærer indså jeg, at jeg måtte lave anderledes undervisning for at holde eleverne fast i undervisningen. Min undervisning måtte ikke blive kedelig, og måtte heller ikke ende som tavleundervisning. Jeg indså også, at undervisningen hos de små ikke nødvendigvis skal være kronologisk, da faget for dem hurtigt bliver meget abstrakt. For dem skal det være nærværende og i høj grad tage udgangspunkt i nutiden, så de forstår fortiden bedre.
I denne undervisningssekvens beskriver jeg, hvordan vi arbejdede med to forskellige aktiviteter. Første aktivitet gik ud på at sammenligne nutiden med stenalderen. Eleverne skulle på et stykke papir skrive ned alle de forskelle og ligheder, de kunne komme på mellem nutiden og Stenalderen. To elever skriver blandt andet (de har også lavet tegninger til uopfordret): at man i nutiden har make-up, vingummier, elektricitet, film, men at man både i nutiden og i Stenalderen har fisk, økser, tøj og ild. To andre skriver at man har: kød, huse, bue og pil. Mange af sammenligninger er rigtig gode. Eleverne formår at sammenligne mange gode og velovervejede ting fra Stenalderen med nutidige ting. Mange af sammenligningerne er ting taget ud af deres egen hverdag. Billederne som er vedhæftet viser eksempler på aktiviteten.
Næste aktivitet var en kategoriseringsopgave lavet med inspiration fra den norske didaktiker Erik Lund og i samarbejde med ph.d studerende Loa Bjerre. Aktiviteten gik ud på, at abejde med et hvis antal sætninger og et nøglespørgsmål. Eleverne skulle placere nøglespørgsmålet på midten af bordet, hvorefter de skulle placere de forskellige sætninger i forhold til deres betydning af bevarelsen af spørgsmålet. Nøglespørgsmålet lød: "Hvorfor gik man fra at være skovfolk til at være landbrugsfolk"? De svar eleverne placerede tættest på spørgsmålet, var de svar de syntes, var de vigtigste. Svarene lød blandt andet sådan: "Skovfolket var ikke kloge nok til at dyrke jorden "og "Skovfolket skulle jage de vilde dyr for at få mad." Argumenterne for at placere disse to svar tættest på var: "Fordi så havde de gjort det hele tiden, og så havde der ikke været forskel på perioderne." "Bønderne kunne lave flere afgrøder, de skulle ikke bruge tid på at jage dyr." Andre overvejselser de gjorde sig under arbejdet, gik også på at når man kunne dyrke jorden, kunne man blive samme sted længere tid. Det gjorde at man havde mad i længere perioder, og der skulle ikke kæmpes så hårdt for at få mad. Fine og skarpe overvejelser især den, hvor eleverne indser at der ikke ville være forskel på perioderne, hvis man ikke var begyndt at dyrke jorden. Samtidig indser de også undervejs, at livet faktisk bliver nemmere for oldtidsfolket, da de begynder at dyrke jorden, da man jo så kan blive samme sted længere tid af gangen. Gode fine iagttagelser fra 3.a, som også ønsker alle en god sommer, og siger tak for at I læste med.
God sommer:)
