BLOG
Empty article - Subtitle
Skole i 200 år – jubelfest eller gravøl?
I disse dage er skolejubilæet blevet skudt i gang af H.K.H. Kronprinsessen, Christine Antorini, Anders Bondo Christensen, Agnete Vienberg Hansen, Bertel Haarder og mange andre af grundskolens venner og interessenter. Men hvordan sikrer vi at skolejubilæet balancerer fornuftigt imellem en festlig fejring af 200-års undervisningspligt og en faglig formidling af skolens udvikling på godt og ondt?
For der er masser at fejre. I dag er fysisk afstraffelse forbudt, vi har elevrettigheder, som sikrer at eleverne høres og respekteres. Skolegangen er grundlæggende ens i hele landet, der er faglokaler, aldersdifferentieret undervisning og uddannede lærere, der har kompetencerne til at uddanne fremtidens borgere. Med andre ord har vi én grundskole til alle børn, som giver dem lige muligheder, ikke et hav af forskellige tilbud der er indrettet efter børnenes sociale status, som det var tilfældet i 1814.
Jeg sidder i Sekretariatet for Skole i 200 år og har nu i halvandet år arbejdet på at stable et skolejubilæum på benene – og det skulle ikke så gerne være en kolos på lerfødder – men et rodfæstet og selvstændigt jubilæum, som kan holde til vilde politiske debatter om skolens rolle i samfundet og en snarlig folkeskolereform, der tager sin begyndelse samtidigt med at skolejubilæet nærmer sig sin kulmination ude på skoler i hele landet. Jeg er mere end én gang blevet spurgt hvordan vi undgår at det bliver en forherligelse af 200-års uforfalsket fremskridt?
Først og fremmest skal vi sikre os at skolehistorierne fortælles og diskuteres sagligt. Det gør vi på et solidt grundlag af helt ny skolehistorisk forskning, nemlig Dansk Skolehistorie i 500 år, som skrives af 12 skolehistoriske forskere, ledet af professor m.s.o. Ning de Coninck-Smith og lektor Charlotte Appel. De to første bind er udkommet. Det tredje, om 1850-1920, udkommer d. 25. marts og er bl.a. skrevet af Anne Katrine Gjerløff, som er min kollega og projektleder på Skole i 200 år. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige forskere og bliver derigennem konstant mindet om at skolehistorien ikke er i ental men ubestemt flertal. Skolehistorier. Der er et utal, de kan fortælles med forskellige vinkler, de er subjektive og så komplekse som alt andet i vores samfund. Vi gør et ihærdigt forsøg på at fortælle dem, formidle dem og brede dem ud for alle, der er interesserede. Uden at forenkle dem for meget.
Det leder mig videre til et andet essentielt element i skolejubilæet, nemlig engagementet og interessen ude i landet. Et er at Sekretariatet koordinerer fra centralt hold, noget andet er at jubilæet skal ud at leve på skoler, biblioteker, museer, gader, stræder, rådhuse, lærerværelser og mange andre steder. Jubilæet slår rødder nedefra, udefra og væk fra en koordinering oppefra. Sekretariatet for Skole i 200 år er sat i verden for at hjælpe de lokale aktører, foreninger, skoler, museer etc. med at få gang i jubilæumsaktiviteter. Vi fundraiser og organiserer nogle store landsdækkende begivenheder, men et sekretariat bestående af to fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere kan ikke og skal ikke styre skolejubilæet. Det skal I selv ude på skolerne, bibliotekerne, museerne og hvor der nu ellers er jubilæumsarrangementer. Men vi vil gerne hjælpe jer!
Det fører mig til den tredje og afgørende faktor for skolejubilæets gang på jord: nemlig at lærerne vil være med. I er essentielle både for at kunne nå ud til alle skoleeleverne, som er en af de største målgrupper skolejubilæet har, og fordi lærerne til alle tider har spillet en central rolle i udviklingen af nye demokratiske medborgere. Et af de største projekter vi har sat i søen er Lærer for Livet. Det er et formidlingsprojekt, der ser både på fortidens og nutidens markante lærere og som skal indsamle lærererindringer til fremtidens skoleforskning. Uden lærere er der ingen skole, ingen elever og ingen fremtidige borgere, der kan læse, skrive, regne eller tænke sig ordentligt om. Derfor vil vi så utrolig gerne have jer med. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra lærere og vi hører hele tiden om nye jubilæumsprojekter rundt omkring på skolerne. Vi er imponerede over interessen for jubilæet i en periode hvor reformen fylder mere og mere og kræver både tid, kræfter og overvejelser. Det er fantastisk at en travl brydningstid for skolen alligevel kan give plads til fejring af det allervigtigste – at alle børn i Danmark kan og skal modtage undervisning.
Vi vil gerne fejre skolen kærligt, kritisk og konstruktivt. Jeg håber I vil være med!
