BLOG

Empty article - Subtitle

Designtænkning - at handle sig til udvikling

Kort introduktion til designtænkning, som tilgang til udvikling - også i skolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er lettere at handle sig til ny tænkning 

end at tænke sig til ny handling

(Elisabeth Mesterton Graae fra Mandag Morgen)

Designtænkning - udvikling med fokus på hurtig afprøvning

Tak for blogstafetten Kristian Toft. Når IT-rådgivningsgruppen mødes i december 2014 er temaet ‘Visioner’. Et af ønskerne til mødet er at undersøge Designtænkning, som én mulig tilgang til forandrings- og udviklingsarbejde om IT i folkeskolen. Her en helt kort introduktion.

Designtænkning

Designtænkning er en systematisk og handlingsorienteret måde at designe kreative processer, som har til formål at udvikle løsninger på komplekse problemer.

Designtænkning er ikke en entydig metode, men snarere et særligt mind-set og en række bud på faseopdelte udviklingsprocesser.

Mind-set

Et par centrale elementer i mind-settet bag Designtænkningen:

Prototyping - “Build to think and test to learn”. Ideen bag ‘prototyping’ er, at forståelser og samtaler opstår, når man tidligt i en udviklingsproces skaber et visuelt bud på en løsning på det problem, man arbejder med. Det skitseagtige bud er en prototype. Man skal ikke vente med at skabe en prototype til man føler sig klar eller synes man ved nok. Man skal gå igang - både med at designe og teste prototypen.

Synet på det at fejle - “fail fast, fail often”. At teste og fejle hurtigt i udviklingsprocessen er nødvendigt for at blive klogere. Selv i den bedste projektplan, kan man ikke tænke eller skrive sig til de erkendelser, som handling og erfaringer fra praksis giver. 

Designproces

Der findes flere bud på, hvordan en ‘rigtig Design Thinking-proces’ bør se ud. Til undervisning og arbejde med elever bruges ofte tre- eller firefasede fremgangsmåder (f.eks. har ‘Design for change’ faserne: opdag, drøm, skab og del). Jeg synes nedenstående proces med fem faser fra Institute of Design på Stanford Universitetet er god til processer for lærere og pædagoger. Man bør dog overveje, hvordan man vil arbejde med faserne i en pædagogisk kontekst. 

1 Empathize - Indlevelse og udforskning af brugeren/ barnets behov og oplevelser. 

2. Define - Definer den udfordring, I vil arbejde med. Hvad er helt centrale problemer, som I ønsker løsninger til? Ikke alle problemer er lige gode, som drivmiddel for jeres visionsarbejde. Ikke alle er relevante for kerneopgavevaretagelse. Det kan være hensigtsmæssigt at finde et dilemmafyldt såkaldt ‘wicked problem’.

3. Ideate - Brainstorming og kreativ idéudvikling af løsningsmuligheder

4. Prototyping (se ovenfor)

5. Test - afprøvning af prototypen i praksis samt vurdering og justering af prototypen, som derefter afprøves igen. Via testfasen lærer I noget om både jeres løsningsforslag og jeres elever.

Designprocessen er iterativ, hvilket betyder, at I videreudvikler og forfiner jeres prototype på baggrund af de erfaringer, I får under afprøvning i praksis.

Intet quick fix.

Der findes mange tilgange og metoder til praksisudvikling. Alle har samme svære forudsætninger og komponenter: mennesker, interesser, viden, kompetencer, ledelse, kultur og ressourcer. For at nævne nogle enkelte. Designtænkning er ikke et quick fix. Det er heller ikke altid den rette tilgang. Når Designtænkning alligevel kan være et relevant indspark i IT-rådgivningsgruppens arbejde, er det fordi, den er en måde at igangsætte progressivt og nytænkende udviklingsarbejde. Desuden har fremgangsmåden i en Designtænkning-proces potentiale til at understøtte små vedvarende praksisforandringer for de involverede.

Læs mere:

Om de fem faser i en IDEO/ Stanford-designtænkningsproces:

https://dschool.stanford.edu/sandbox/groups/designresources/wiki/36873/attachments/74b3d/ModeGuideBOOTCAMP2010L.pdf?sessionID=f09d5133239666a893d9a07e69136079b6229dea

Om Stanford og IDEOs designthinking tool box:

https://dschool.stanford.edu/use-our-methods/

TEDtalk med Kiran Sehti om Design Thinking i undervisningen:

https://www.ted.com/talks/kiran_bir_sethi_teaches_kids_to_take_charge

Om vægtning af design fremfor analyse: 

https://www.mm.dk/blog/mindre-analyse-design

Om wicked problems: https://www.wickedproblems.com/