Eleverne i folkeskolerne er tilbage

Det at være folkeskoleelev har det sidste år været en større udfordring. Ikke kun fagligt - også personligt. De har fået online undervisning. De har været tilbage med fysisk undervisning. De har håbet på fysisk undervisning - men er blevet skuffet. De har være afsondret fra deres venner, familier og fritidsinteresser!

Det påvirker elevernes trivsel! Det påvirker deres uddannelse at deres hverdag bliver ændret - fra det ene øjeblik til det andet. Ikke alle vores børn og unge har det godt. Når jeg har talt med fagpersoner på skoler rundt omkring, så er udmeldingen klar - alt for mange unge mangler deres gnist eller lyst til læring. Jeg har hørt en lærer bruger begrebet “depression” om den stemning, der var blandt hans elever til online undervisning. Den beskrivelse passer selvfølgelig ikke på alle elever, men tilbage står alligevel, at mange af vores børn og unge sygner hen. De er måske ikke direkte mental udsatte, men de trives heller ikke.

Det er, i første omgang, vigtig at skolerne har mere frihed, til selv at bestemme over hvordan de vil lade eleverne komme tilbage. Især elever, som skolen ved har brug for støtte eller som har brug for at have mere socialkontrakt. På den måde kan nogle af folkeskolens problemer med fx angst og sociale fobier hjælpes. Jeg er sikker på, at folkeskolerne selv ved hvordan de løser disse problemer. Give dem den mulighed.

Vores folkeskoleelever er ikke blot tal i en statistik. De er vores fremtid! Derfor er det vigtigt at vi hele tiden har fokus på det mentale helbred. Vores elever skal ikke ende i den røde kurve. De skal ikke bukke under. Der skal være mere fokus på det mentale helbred - også når folkeskolerne åbnes igen. Vi har brug at styre efter mere end ét parameter for sundhed. Det betyder at vi skal kunne navigere i en virkelighed, hvor faglighed, trivsel, relationer, restriktioner og smittespredning spiller ind hele tiden.