BLOG
Empty article - Subtitle
Mål er godt - med måde
Lige nu debattere vi heftigt hvordan vores elever skal afslutte dette skoleår. Særligt vores ældste udskolingselever. Det der er vigtigst for mig, er at vi sørger for at vores elever får en god afslutning.
Som skolelærer begynder et år med en årsplan, der dissekeres ned til en håndfuld undervisningsforløb, der ydermere skal blive til ugeplaner og derfra til lektionsplaner for til sidst at blive til en faktisk læringssituation mellem elever og lærer. Det er et kæmpe arbejde men der er meget mere til det. For hvert trin i planlægning og udførsel som vores lærere gennemfører, skal der også tages stilling til en masse mål.
Jeg er glad for mål. Jeg er også glad for mål i skolen. Men målene må ikke tage overhånd. Netop dette er blandt andet noget af det positive jeg vælger at udlede fra Corona-krisen. Når vi dykker ned i alle de nuancer af mål som vores lærere skal have for øje, kan der nævnes kompetencemål, læringsmål, faglige mål, personlige mål, og det er ikke engang dem alle.
Lige nu debattere vi heftigt hvordan vores elever skal afslutte dette skoleår. Særligt vores ældste udskolingselever. Det der er vigtigst for mig, er at vi sørger for at vores elever får en god afslutning.
Vi kan på baggrund af sidste års skoleafslutning og det kommende skoleårs afslutning, der begge er præget af coronaen konkludere at vi må evaluere vores system. Der er to sider af denne sag der bliver påvirket, negativt. Den ene er alle vores lærere, der skal bruge en masse unødig tid på papirarbejde, på møder hvor der skal måles og vejes fra alle vinkler og tid på at sætte vores elever i de kasser som systemet har bestemt. Den anden side er vores elever. De går, for de flestes vedkommende, frem mod folkeskolens afgangsprøve med målrettet forberedelse siden 6. eller 7. klasse og bliver tit og ofte konfronteret med eksamens- og karakterpres.
Det er et usundt miljø og en usund kultur vi har skabt både for vores lærere og elever. Vi skal sætte lærere og elever fri fra det unødvendige pres. Vi skal have sat lærerne fri af unødigt papirarbejde og bureaukrati så tiden til relationsarbejdet og de faglige forhold kan vokse frem. Vi skal have eleverne sat fri af det unødige psykologiske pres og fastlåshed i rammer, så de kan vokse i motivation og læringslyst samt opbygge et mentalt overskud til skolen og alle dens facetter.
Vi skal have mål. Men vi skal have det i de rette proportioner. Særligt for lærere og elever i folkeskolen.