Basim & Zlatan

I år har påstande om plagiat føget igennem cyberspace, med en hastighed, som ikke er set før. På arbejdspladser, i skoler, i aviser, eksperter har stået på tæerne af hinanden for at udtale sig. Ja selv én af kunstnerne Basim skulle have efterlignet udtalte sig. Og de to 12 årige piger jeg overværede Dansk Melodi Grand Prix sammen med på TV, skulle heller ikke længere end 20-25 sek ind i Basims sceneperformance, før de stak hovederne op fra hver deres iPad og råbte  'Bruno Maaars!'. 

Nu rækker deres hukommelse ganske vist ikke langt tilbage, men et par klik på YouTube afslører hurtigt ligheder og tonale familie forhold med bestemte sange med kunstnere som Lisa Nilsson og Real Thing (tankevækkende navn i en plagiatdebat).

De seneste år har plagiatdebatter efter MGP været mange, men i år har den været særlig massiv. Måske fordi der er noget om snakken? Faktum er nok oftest, at popmusik som folket skal kunne synge med på efter 25-30 sek, skal have hookline i melodi og tekst så såre simpel, at der ikke er mange toner og harmonier at vælge imellem. Og så må sange komme til at ligne hinanden fra tid til anden, når de er så midtsøgende som f.eks MGP sange.

Så må de skille sig ud på anden vis, og Basims sceneshow og fremtræden var til gengæld set gennem min optik ikke midtsøgende, men udfordrende indenfor mainstreamkulturens rammer. Og næsten udansk. Der var the comeback kid - hovedpersonen - hvis X fra X-Factor dagene er vokset endnu større. Fra lille x til stort X! Og nu kan knægten også synge. Marrokanske rødder har han, men han er dansk og stadig dødcharmerende. Der blev spillet på etniciteten, da alle på scenen tilsyneladende havde rødder i en anden etnisk baggrund end dansk. Og det var med fuldt overlæg. Det var på kanten, og måske ude over kanten, at hive flaget med på scenen midt i en konkurrence om sange, men det hele balancerede på én eller anden misk-mask-agtig måde lige på knivsæggen. Sejren kom selvfølgelig meget sikkert i hus. Til gengæld tvivler jeg på, at de skal flage i den store finale, da det rundt omkring i Europa er et helt andet signal at sende.

I Sverige er Zlatan zå ztor, at han er blevet Frelseren i indvandrerdebatten. Han er blevet forbilledet for alle, uanset hvor man kommer fra. Han er dog næsten så stor, at han er sin egen nation. Han repræsenterer dog stadig vores brodernation, men han fremstår så egenrådig, knusende stærk og som værende helt sin egen, at han sagtens kunne optræde under eget flag. Og det uanset om det er med en mikrofon eller en fodbold.

Da Basim tonede frem i DRs aftenshow forleden efter sin sejr, stod det klart for mig. Her er vores Zlatan. Det var det, han kunne på scenen i Odense under MGP. Han kan måske bygge bro imellem alle os fortabte sjæle her i Danmark. Er Basim vores frelser, som kan blive the missing link i integrationsforbistringen? Som Zlatan i Zverige? Solstrålehistorien?

Jeg havde ladet min professionelle irritation over musikken skygge for det egentlige budskab! Der sad han jo i sofaen i DR-studiet, og havde en varm og charmerende udstråling, der brændte igennem lige ud til alle seere uanset hudfarve, religion, køn eller alder. Han skal dog nok arbejde mere med indholdet, for ved siden af Zlatan fremstår vores dreng endnu som sukkergodt, og der er ingen tvivl om, at Zlatan spiser Basims slags til morgenmad. 

Men jeg tror på Basim, som én vi har brug for lige nu, hvor politikerne har travlt med partihop i en grad, så det minder om et danseprogram til PlayStation eller Wii. Han kan ha' større chancer for at samle de splittede bydele med sang, musik, dancemoves, højt hår, charme og det store X til én nation end taburetklistrende ministre eller en Zlatan-wannabe med en bold. Og ikke et ord om Niklas Bendtner.

Jovist! Det et stort ansvar, men lad os kalde 'scooba-dooba-dap-dap-di-di-die' en kick starter. Om det kan blive et valgprogram, og senere række til en ministertaburet, kan kun tiden vise. Basim har ikke lovet for meget!

Personligt er jeg villig til at se igennem fingrene med at 'Cliché love song' lyder som 'You To Me Are Everything' med bandet The Real Thing og Lisa Nilssons 'Varje gång jag ser dig', samt at Basims MGP optræden minder om Bruno Mars. Vi slår en streg over det. Også at teksten er tynd som pergament. Hvis det er det, der skal til, for at vi alle kan forbrødres, så synger jeg gerne med på det hele.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=KRHKkYrXSjM