Historien om en sang.

Tascam 244.

Sangen har efterhånden fået en længere historie, men blev til på kort tid. I midt-90'erne indspillede Karl-Erik Pedersen sangen i Air Play Studiet i Aarhus sammen med produceren Lars Alsing. Alsing og Pedersen havde en såkaldt produktionskontrakt, og da der skulle findes sange til en af de sessions, de to løbende lavede provokerede Alsing. Han påstod at den håndfuld sange, han lige havde fået præsenteret, mest var riffbaserede melodier. Nu kunne det jo opfattes positivt, især hvis man spillede Led Zeppelin inspireret musik, men det gjorde Karl-Erik (KE) bestemt ikke. Han var vel det, man kunne kalde 'singer/songwriter'. Han opfattede det derfor som en provokation. Som om Alsing havde leget toreador og holdt en rød kappe hen foran den sagesløse sangskriver, der helt havde mistet mælet. Da Alsing havde forladt lejligheden på 4. sal midt i Aarhus med den lille trofaste 4-spors Tascam 244 båndoptager i hjørnet af stuen, kunne KE ikke længere skjule sit raseri. Men i stedet for at sparke til noget af møblementet, blev han ramt af en 'jeg-skal-satme-vise-ham' attitude, og han satte sig hen til guitaren. Provokationen havde haft sin ønskede effekt, og på 10 minutter havde han næsten en ny sang færdig. Det blev til sangen 'Deep Deep Waters'.

På svensk.

ARTE, som var et stort booking selskab, bookede KEs band, som på det tidspunkt bar navnet 'Yellow Moon'. De var meget glade for de nyeste indspilninger, som var ved at være færdige i Air Play Studiet. De lavede en CD med 5 af de nyeste sange, og spillede bl.a. 2 af sangene for den svenske sanger, aktivist og sangskriver Björn Afzelius, som også brugte ARTE. Han blev åbenbart også glad for musikken, for efter noget tid dumpede der et brev fra Sverige ind ad brevsprækken på 4. sal i Aarhus. Afzelius havde skrevet svenske tekster til de to sange, og han ville høre, hvad ophavsmanden til sangene sagde til dette. Og så ville han spørge, om han måtte bruge de to sange. Det kunne ophavsmanden KE kun sige ja til, og i 1995 udkom singleforløberen 'Nitton år', som var den svenske udgave af 'Deep deep waters'. Senere på året kom hele albummet 'Nära dej'.

Den svenske udgave blev spillet flittigt i Danmark, Sverige og Norge hvor også Björn Afzelius turnerede med sit band. Og da han og bandet året efter gæstede Danmark, og gav en  udsolgt koncert i Aarhus, var det nærliggende at lave en duet med Karl-Erik, som sang sangen med Björn i Musikhuset. 

Omkring den tid underskrev KE en publishingkontrakt med det amerikanske musikforlag Warner/Chappell Music's danske afdeling som sangskriver. At kontrakten kom i hus skyldtes ikke mindst sangen 'Deep deep waters', og det at den havde vist sig også, at kunne blive til en svensk udgave.

Christians Kirken.

I 1999 døde den svenske sanger af kort tids kamp med cancer, og i Christians Kirken i København blev en mindekoncert arrangeret. KE blev inviteret med, og da der var stor rift om billetterne, blev der lavet én koncert om eftermiddagen og endnu én om aftenen. Den smukke og specielle kirke var fyldt til bristepunktet ved begge lejligheder, og den var rammen om to smukke og fortættede koncerter. KE sang 'Deep deep waters' akkompagneret af Afzelius mange årige pianist Olle Nyberg ved begge koncerter, hvor også Michael Wiehe, Mats Ronander, Totta Näslund, Sanne Salamonsen og mange andre medvirkede.  

Danmarks Radios P3.

Men her stopper historien om sangen ikke, for i 2003 indspillede Karl-Erik sin egen udgave af sin egen sang 'Deep deep waters' med den oprindelige tekst på Naked Fish-albummet 'Back on dry land'. Sangen blev playlistet på Danmarks Radios P3, da den udkom som den første single.

'a queen is dancing round my single bed

and I'm just tryin' to keep my heart abovc the head

we speak in a silent tongue in signs noone can ever understand

I'm waiting for a chance to redeem my sins

but the story seems so long I don't know where to begin

it's hard for me to get along in signs noone can ever ever understand

so won't you throw me a rope

give me your hand

I want to get back on dry land

I might be drowning

I might get lost

on these deep deep waters

every time I try to steer for the shore

the waves just drag me down

they want more and more and more

it's hard for me to get along in signs noone can ever ever understand'

Sverige revisited.

Sangen krydsede igen Øresund i 2004. Da lod den svenske instruktør Lukas Moodysson ('Fucking Åmål' og 'Lilja 4-ever') sin hovedperson i filmen 'Et hål i mitt hjärta' nynne sangen. Karl-Erik vidste intet om dette, før han fik besked om, at der havde fundet forhandlinger sted mellem filmselskabet og publishingselskabet. Moodysson havde spicifikt bedt sin hovedperson nynne netop denne sang. 

Fra Odensegade over Sverige og ud i verden.

Filmen udkom året efter i 2005 på DVD under titlen 'A hole ind my heart'. Filmen vandt flere awards ved filmfestivals rundt omkring i verden. 

Sverige re-revisited.

Den 21/11 2011 blev 'Nitton År' genudgivet på greatest hits albummet 'Tusen bitar - sånger om kärlek och rättvisa' med Björn Afzelius på Metronome Warner Music Group Company.

'Drömmarna tog slut när skolan var förbi

Var det verkligen så här min framtid skulle bli?

Nitton år och utanför, och ingen verkar bry sig om varför

Min dag har bli'tt så lång, min natt en evighet

Jag driver utan mål på ett hav av ensamhet

Men kroppen är ju ung och stärk;

Varför vill ni inte låta mig få visa vad jag kan?

Ni kan väl ge mig en chans, ge mig ett hopp

Ge mig nå'nting att tro på

Jag vill ha en uppgift, jag vill ha en plats;

Jag vill ha en framtid

Jag skapar ingenting, jag ligger folk till last

Jag anklagar mej själv, det är mitt allra värsta straff.

Ni slösar med mitt enda liv;

Kan det verkligen betala sej att ställa mej bredvid?'

----------

www.nakedfish.dk

http://www.bjornafzelius.com

https://www.facebook.com/pages/Nakedfish-dk/106185372780988