PACO & MIG

En baggård på Nørrebro.

Det var en hed sommer i første halvdel af 90'erne, jeg mødte Paco de Lucia. Asfalten boblede på Nørrebrogade og pigerne cyklede i deres lette lyse sommerkjoler. Et par timer tidligere havde jeg siddet i en fyldt koncertsal i Tivoli i København, hvor jeg havde overværet en intens og tændt verdensstjerne folde hele viften ud sammen med sit store orkester med dansere og hele den spanske musik. Jeg havde været tryllebundet under hele koncerten, og det samme havde hver og én af salens tilhørere. På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, at jeg senere på denne sjældne sommeraften ville blive præsenteret for de Lucia dybt inde i en baggård på Nørrebro.

Nuevo flamenco.

Paco de Lucia blev født i Andalusien i 1947. Han blev hovedfiguren i den nye bevægelse, der førte flamencoen fra Andalusien og ud i resten af Spanien, hvor den fik stor respekt, og hvor han som en fornyer med retning mod jazz og forskellige andre stilarter med et mere varieret tilsnit end tidligere og en bredere harmonisering, med årene lod guitaren klinge på de største scener verden over. Sammen med stjerner som Al Di Meola, Larry Coryell, John McLaughlin og Chick Corea, med hvem han bl.a. indspillede albummet 'Friday night in San Francisco' *, som kom til at stå i mange hjem.

'Den gyldne trekant'.

Vores møde skyldtes instruktøren Ole Henning Hansen **. Jeg havde fået et samarbejde igang med Ole, hvor jeg skrev musik til hans dokumentar-, kort- og novellefilm nogle år inden. Ole arbejdede på nogle ideer, om at lave en film om flamencoens 'gyldne trekant', som er et forholdsvist lille område i Andalusien mellem byerne Sevilla, Cadiz og Morón de la Frontera. Området skulle være kulturens vugge. Filmen skulle være genskabelsen af en rejse som bl.a. digteren Federico Garcia Lorca havde tilbagelagt i mellemkrigstiden. En roadmovie hvor Paco de Lucia skulle spille en rolle. Ole besøgte Paco flere gange i sit hjem i Malaga. Man var i den indledende fase af produktionen, men den endelige financiering manglede og filmen strandede senere, som så mange gode kreative ideer gør.

En bleg nordboer.

Det var et møde og et håndtryk, som gjorde et stort indtryk på mig, men som han sikkert havde glemt kort efter. Når jeg tænker tilbage på det idag, ser jeg det i et lettere komisk lys.  

På det tidspunkt af mit liv, var jeg helt og aldeles uforberedt på det flammende blik en stolt og flot macho flamenco mester af de allerstørste kunne gennembore en bleg nordboer som mig med. Tilmed helt fra Aarhus og dermed meget langt væk fra 'Den gyldne trekant'.

Besøg i flamencoklubben.

Paco de Lucia *** skulle gøre et kort besøg i en flamenco klub, som lå inde i baggården på Nørrebro, hvor lokale dansere og guitarister skulle optræde for den store mester. Der skulle vi mødes med ham efter koncerten, og det var her, jeg blev præsenteret for den store kunstner, inden han tog plads langs den ene side af et langbord med nogle af sine folk og så Ole Henning Hansen. Den store mester med en lige så stor cigar og et glas vin. Der blev danset, sunget og spillet på spansk guitar af forskellige herboende. På et tidspunkt gik der et sus igennem forsamlingen, da de Lucia hamrede hårdt og rytmefast i træbordet med knoerne på sin højre hånd. Det skulle senere gentage sig nogle gange, tilsyneladende når han kunne mærke den rette ånd, over det han så og hørte.

For intenst.

I nyheden, der tikkede ind i det tidlige forår, og som overbragte det triste budskab, om at han var afgået ved døden i Mexico under en ferie, mens han legede med sine børnebørn på stranden, stod der, at han var død i en alder af 66 år, og det er lidt det vanskeligt at forestille sig en ældre herre som en fyrig flamencoguitarist. Og når jeg idag sidder og bladrer mine vinylpladecovers igennem, så ser den store mester da også rar ud på billederne. Som f.eks. på det store album 'Zyryab'.

Men efter oplevelsen i Tivoli, havde hans musikalske temperament og scenemæssige attitude fremtvunget en respekt så stor hos mig, at jeg ikke formåede at fremstamme noget som helst, da jeg skulle møde ham. End ikke et forkølet 'Hola' kunne jeg fremhoste, da vi stod der overfor hinanden og trykkede hænder.

Vi var ganske vist blevet grundigt og hjerteligt præsenteret for hinanden af Ole Henning Hansen, og det ville derfor have været nok bare at nikke, og så lave jeg-gennemborer-dig-med-mit-flammende-stolte-blik-så-sandt-som-mit-navn-er- rutinen i et par minutter med rank ryg og fremskudt hage, men allerede efter 'dig', måtte jeg kigge væk. Det var for intenst. Mit blik søgte til siden. Alt for intenst. For meget respekt, latino og macho på samme tid.

Monda

Først ti år efter mødet med Paco, besøgte jeg Andalusien, da min familie og jeg lærte den lille landsby Monda med det skønne Citronhus at kende. Det blev mit helt eget møde med flamencokulturen, med Benito, appelsinlunden, Finoen, Ronda, Bar Central og meget andet. Nye sange er blevet til i Monda, på ProTools i 40gr varme. Der er masser af historier, der venter på at blive fortalt, men nu er det sommer, og udlængslen trækker i os alle. Tilbage er derfor kun at sige: ha det godt de næste par måneder, og nyd nu den sommer!

Hasta luego!

Karl-Erik Pedersen

Aarhus 18. juni 2014

* 'Friday night in San Francisco' http://<iframe width="640" height="360" src="//www.youtube.com/embed/nlaCZ106b5w?feature=player_detailpage" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

** http://www.dfi.dk/faktaomfilm/person/da/1091.aspx?id=1091

*** http://www.allmusic.com/artist/paco-de-luc%C3%ADa-mn0000082639/biography