Vinyldrømme

Good vibes i Mejlgade.

Solens formiddagsstråler nåede ikke helt ind i den rummelige lyse butik. Men udenfor kunne man se på aarhusianske Mejlgade, at den milde forårssol var glad. Glæden og varmen trængte heldigvis helt ind i 'Vinylrock Café'. Det hjalp også på humøret og den afslappede atmosfære, at det var lørdag midt i Påsken, og at der lå en skinnende Bob Marley vinyl-LP og spinnede rundt og rundt på grammofonens dovne tallerken. Og er der noget, der kan sprede en universel feelgood vibe, så er det reggaens sumpede bass'n'drum og Marleys Jamaicanske engelsk ud af nogle ældre højtalere, som til sammen skaber den helt rigtige analoge varme lyd, sammen med synet af pick-up'en, der trofast arbejder dybt nede i de sorte riller som en plov under forårets markarbejde.

Retro fænomen.

Lige så langt der er fra det gamle Aarhus og Mejlgade til Kingston Jamaica, lige så langt er der fra vinylrillernes analoge lyd og så til filer, download og streaming. Der er noget, som driver os i disse år, og som gør at vi søger tilbage til gamle dyder. I TV boomer det med madlavningsprogrammer, hvor man lærer kvaliteten ved selv at kunne. Vi bager pludselig i overflod og et ejendommeligt TV program som 'Bonderøven', tager os helt med tilbage, til da livet var enkelt og håndgribeligt. Er det et forbipasserende hyggeligt og nostalgisk fænomen? En modreaktion på at det hele går for stærkt og i det hele taget er alt for kunstigt? Måske. Hvis man kigger på LP'en er der ikke noget, der tyder på at det bare er et retro fænomen. 

Helligdag.

Nu var netop denne lørdag i 'Vinylrock Café', som lå og pustede ud midt imellem kirkeårets allerstørste og allermest hellige dage, ikke en helligdag. Men i påsken 2014 var den næsten ophøjet til at være hellig for kendere, samlere og entusiaster af vinylplader. For på påskelørdag faldt nemlig den internationale 'Record Store Day', som handler om at få vendt folks opmærksomhed mod pladeforretningen og især dens indhold, som siden årtusindets start har lidt af åndenød pga. streaming og download. Det med at købe musik, at betale for den kunst man får, blev pludselig unødvendigt da digitale muligheder og internettet over en ganske kort årrække, gjorde at man kunne hente alt gammelt og nyt - kvit og frit helt free of charge. Den historie kender vi alle.

http://www.recordstoreday.com

Speciel 'vinyl told'.

Min egen pladesamling forlod aldrig stuen. Den modstod alle indendørsarkitektoniske modetendenser. Havde dog været tæt på at sælge den for en slik, dengang den forkætrede CD i starten af 90'erne gjorde sit indtog. Kom så til at tænke på hvor dyr, den var at starte. Jeg læste på Universitetet i Aalborg, hvor der lå nogle særdeles lækre pladeforretninger, og jeg husker især Pladepusheren. Men der var flere. Samtidig havde jeg optaget et statsgaranteret studielån i Himmerlandsbanken i Hobro. Renterne var skyhøje - også i studietiden. Men fristelserne var for store, og jeg kunne ikke modstå ret mange fristelser, heller ikke når det kom til at købe musik. Kunne stå i timevis og bladre igennem disse covers, og fik automatisk bevægelserne ind i fingrene, som jeg stod der, og lod mine taktile sanser opsuge musikalske oplevelser, som ventede på mig i forjættede fjerne vinyle lande og riger.

Der skal ikke nogen stor kugleramme til at regne ud, at de første par hundrede albums i min pladesamling, er ret dyrt købte stykker kulsort vinyl. I årene efter hvor jeg kæmpede med tilbagebetaling af det forbistrede lån, var det at CD'en gjorde sit indtog, og de albums som jeg købte dengang som fx. det 3 dobbelte mesterværk 'The Last Waltz' med The Band, som i sigselv havde været umanerligt dyrt, ikke mindst pålagt min specielle told i form af Himmerlandsbankens renter i studietiden, blev nu stillet i skammekrogen, fordi denne rene digitale plasticskive kom til - Compact Disc'en. Den var trods alt spændende en tid.

En lang række klassiske albums fra 70'erne, som jeg var meget interesseret i blev pålagt denne 'told', fordi de var købt for studielån - 'ufornuftigt!' siger De. Jovist, men det er altså storartet musik! Og det holder stadig. Det var fx. Neil Youngs 'After the goldrush', Joni Mitchell's 'Hejira' og alle de mageløse Little Feat albums fra før uforlignelige Lovell George tog sliderøret med i graven. De står heldigvis stadig i min vinylpladesamling og ser dyre og vigtige ud. Ikke mindst efter nutidens prisudvikling. Man gør sig fra tid til anden nogle dyrt købte erfaringer.

Dopamin kick

På denne nye 'helligdag' havde jeg sat mig selv på to prøver. Den ene gik på om min hjernes indre ville få den samme slags Dopamin kick, som når jeg gik ind i en pladeforretning dengang i Aalborg i starten af 80'erne. Om fingrene ville kunne bladre og sende signaler frem og tilbage. Om de ville stoppe lige nøjagtig dér - ved noget interessant? Kunne mine taktile sanser stadig kunne give mig et kick, så jeg mærkede den rus og næsten lykkelige følelse, der gjorde, at jeg kunne blive stående i en pladebutik i timevis?

'Newborn vinyl junkies' - jeg må berede mig på mishagsytringer for dette begreb, men jeg ta'r chancen. Det lyder godt - har næsten en nyreligiøs tilgang til det at lytte til vinylbåret musik, og det at samle på den. Sådan havde jeg det ikke dengang, jeg startede. Da var det ikke et valg. Jo, mellem kassettebånd og LP. Nu er der mange platforme, og LP'en er et dyrt valg, som aftvinger respekt og viser omgivelserne, at 'her er vi seriøse med tingene'. Her kender vi kvalitet, når vi ser og hører det. Som at gå i skræddersyet tøj eller gå all-in økologisk. Derfor kan den hype, der er kommet over det at lytte til LP'er, godt virke en lille smule hmm... overdrevet på én som mig. Men på en måde er det forståeligt, når man ser priserne, som fx Neil Young's 'Ragged Glory', der står her i butikken til 350kr. Så skal der gang i røgelsespindene, varm te fra Chili Klaus og ørerne skal være rensede med vatpinde importerede fra en fjern japansk region, før man sætter sin 'nye' 2nd hand vinyl på. Men jeg byder hypen velkommen, for der meget kvalitet i det at beskæftige sig med musik på LP. Og måske har flere det endog som vinylelskeren på denne lille film

https://www.youtube.com/watch?v=c_LasOjYP_M&feature=share

Til skræk og advarsel.

Ejeren af 'Vinylrock Café' skiftede Marley med noget, jeg ikke kendte. Det var noget nyere garagerockagtigt. Her sad flest yngre mænd og drak kaffe i de ældre møbler. Stemningen og atmosfæren emmede af velbehagelig lørdagshygge. Vinyl'er blev taget ud af covers, vendt, drejet og vurderet. Ridser og riller blev undersøgt med øvede bløde fingre. Alt her er 2nd hand. Prismæssigt er der ingen statsgaranteret studie rente lagt på, men priserne er ikke billige, for mange er ved at opbygge en helt ny samling eller ved at genopbygge, fordi man var så letsindig at sælge sin samling, da CD'en indtog verden i starten af 90'erne. Så det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Og så findes der jo også langt mere musik på alle de andre platforme, og det er også med til at gøre LP'en eksklusiv, og mange albums er tilmed blevet sjældne.

Mens jeg stod og var optaget af om mine fingre virkede, og mens jeg lyttede og gled tilbage ad the old Memory Lane, kom Alexander Nørhave ind i butikken sammen med én af sine venner. Det var længe siden, og det var hyggeligt at møde ham. Alexander var en af mine meget talentfulde guitarelever. Nu var han lige startet på et studie her på byens universitet. Han var rundt på Record Store Day for at købe LP'er, så hans pladesamling kunne vokse. Han var lige begyndt at samle.

Alexander er nu årsagen til, jeg skriver dette blogindlæg, for jeg kom senere til at tænke på, hvordan jeg selv startede min pladesamling for dyre lånte penge. Måske skulle jeg skrive bloggen direkte til ham som skræk og advarsel, men jeg er nu ikke bekymret, for han handler trods alt 2nd hand, til trods for udbud og efterspørgsel. Til gengæld er Alexander jo en ganske fornuftig fyr, så han køber nok ikke de første par hundrede vinyler til fuld pris for sit studielån.

De statsgaranterede studielån blev heldigvis også lavet om, og erstattet af noget mere fornuftigt. Der blev i øvrigt anlagt sag mod Himmerlandsbanken, pga. at de havde de højeste renter i landet på disse lån. Og nogle år efter gik banken konkurs, og efterlod mange af byens borgere med store tab.

Facts & figures:

- Salget af fysiske udgivelser: 2006 = 634.000.000 / 2013 = 151.000.000

- Download i et fald på 6.8% i 2013

- Streaming steg med 300%

- Vinyl i stigning.

- Mest solgte LP i 2013 i USA var Daft Punks 'Random Access Memories' med 40.000 eks.

- 2% af det samlede salg i 2013 var vinyl LP'er.

- 30% er CD'er og 39.6% er streaming.

- 1% af verdens musikere sidder på 77% af de samlede indtægter i musikindustrien. Lyttere går efter hits og overvældes af det voldsomme udvalg. Det gør det sværere for nichemusikere at bryde igennem. Digitaliseringen har gjort musikbranchen til en superstjerneindustri.

- Apple har lige opkøbt headphone giganten Beats, som også har en streaming facilitet.

Karl-Erik / maj 2014

PS.: Mit andet projekt på Record Store Day var at finde 'Tonight's the night' med Neil Young, som jeg aldrig fik på vinyl dengang - til forskel fra rækken af alle hans andre albums. Netop dette albums mørke og sinistre selvdestruktivitet gør det til et sjældent stort rockalbum. 

https://www.youtube.com/embed/G6LVIi7pzZI?feature=player_detailpage