Aprilsnar!

Min datter, som lige er fyldt 9 år, er oppe at køre i de her dage. For 1. april nærmer sig, og det står tydeligvis højt på hendes persolige ønskeliste at udtænke en aprilsnar, som går over i practical joke-historien.

Det er delvis min egen skyld, for jeg har selv underholdt hende med røverhistorier fra 1. april i gamle dage - fx den med TV-Avisens "nyhed" om levende kyllinger indespærret i chokoladeæg, som efter sigende fik DR's telefonnet til at bryde sammen under presset fra chokerede dyrevenner med trang til at få luft for deres harme. Eller BBC's legendariske reportage fra spaghettihøsten i Po-dalen. Åh, det var sjovt!

Derfor sad vi for et par dage siden og googlede 'aprilsnar i nyhedsmedier', på jagt efter flere grin over, hvilke tåbelige limpinde folk er hoppet på gennem tiden. Og dér, midt i det hele, dukkede den så op - fra 1987 i dagbladet Information: "Undervisningsminister Bertel Haarder stiller forslag om genindførelse af morgensang i landets skoler".

Min datter kiggede lidt forvirret på mig: Hvor er aprilsnarren i dét? Tja, sagde jeg, der har været en periode, hvor mange skoler, måske endda de fleste, holdt op med at synge morgensang. Men efterhånden fandt de ud af at de gerne ville have morgensangen tilbage, og så begyndte mange af dem at synge morgensang igen. 

Det var godt, blev vi enige om. For som hun konkluderede "Hvordan skulle de små ellers lære alle de sange, som alle vi andre kan? Og dem vi skal synge til skolernes sangdag? Og alle julesangene i december? og... og...".

Det er nok overflødigt at tilføje, at jeg er enig med min datter. Og glad for at en aprilsnar anno 1987 faktisk er endnu mere til grin nu, præcis 30 år efter. - Men bortset fra det, så er det allerbedste faktisk, at morgensangen er vendt stærkt tilbage, ikke på grund af et lovforslag, men bare stille og roligt fordi den var savnet.