BLOG

Empty article - Subtitle

Afviklingen af den nordiske skole 3 - Gymnasiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dialoggruppen for Ny Nordisk Skole (NNS) har holdt møde. Denne gang har man drøftet gymnasiet.

Der var to oplæg på mødet. Først holdt chefideologen Lars Olsen et oplæg. Olsen har skrevet den bog ”uddannelse for de mange”, som Christine Antorini og SF’eren Nanna Westerby også har skrevet i , og hvori de formulerer deres ideer om Ny Nordisk Skole med udgangspunkt i Olsens tanker.

Hvad siger Olsen så? Formålet er, står der i mødereferatet, at Danmark skal være et fremstillings- og videnssamfund: ”For at skabe vækst og arbejdspladser, skal vi ikke blot uddanne til teori – det er nødvendigt at fokusere på den praktiske anvendelse af viden. Dannelse er ifølge Lars Olsen ikke bare at vide, men også at kunne og gøre. Alle skal derfor kunne forbinde teori og praksis… og akademisk viden skal altid have det mål at være anvendt viden”.

Det var det. Står der noget om vores rige gymnasietradition? Står der noget om dansk og europæisk kultur, om den dannelsesforståelse, som gymnasiet som sådan er født med? Står der noget om, at Gymnasietraditionen netop er et opgør med ”fra viden til anvendelse-mekanikken”? Nej tænk! Der står intet om det! Slet ikke noget som helst. Olsen har heller aldrig skrevet eller talt om denne tradition. Han ved ikke noget om den. Han fremturer blot, fordi han synes, at der er nogle steder, hvor der er for mange ”teoretiske synopser”, som det hedder. Derfor skal vores gymnasietradition lægges i ruiner. Det er skræmmende.

Og at man så oven i købet kalder denne afvikling for en del af en ”nordisk tradition” - det er hjerteskærende. Hvorfor beder man ikke nogen om at komme, som ved noget om alt dette? Der er masser af dygtige folk i Gymnasiesektoren. Og hvad med professor Harry Haue, der har skrevet doktordisputats om almendannelse i gymnasiet, og som netop har skrevet en udmærket kronik om ny nordisk skole i Berlingeren? Eller hvad med Jesper Eckhart Larsen, som for få år siden skrev den udmærkede bog ”J.N. Madvigs dannelsestanker”. I bogen kan man læse om Madvig, der spiller en stor rolle for moderne danske gymnasietradition (i opposition til Grundtvig i øvrigt)? Eller nogen andre som ved noget om tradition, dannelse og gymnasier? Men nej, det hele skal udgå fra en journalist, som ikke ved hvad han ødelægger, og som tilhører netop den nye antidannelsesfløj i SF. Hvor står det dog slemt til med vores socialisme.

Det andet oplæg kommer fra Trine Ladekarl Nellemann, som er gymnasierektor, men som har en baggrund som økonom og embedsmand. Hun taler kun om innovation og evaluering og elevinvolvering, men nævner ikke gymnasiets pligt overfor nye generationer med et ord.

Nu kan Olsen og Nellemann og resten af dialoggruppen så blive enige om et eller andet, fordi de ikke har sprog til at stille ordentlige spørgsmål med. Og om et år kommer der måske et forslag fra ministeren, som vil afvikle almendannelsen i gymnasiet, fordi hendes ”dialoggruppe” er blevet enige om hele denne nedtur, og pludselig står vi med et uopretteligt tab i vores gymnasium.

Jeg har intet imod, at man drøfter, hvordan forholdet mellem gymnasium og samfundsliv bør se ud og evt. korrigeres, men jeg synes folk bør vide, at den diskussion, som lanceres af Olsen og NNS handler om noget helt andet. Den handler nemlig om at afskaffe gymnasiet. Det er muligt, at man fortsat vil bruge ordet ”gymnasium”, men så vil det være rent nysprog. For det vil intet have at gøre med at genlæse de nordiske og europæiske traditioner, som arbejder i vores gymnasium eller med at få disse traditioner til at spille sammen med nye problemstillinger i samfundet. Dialoggruppens linje, vil slet ikke være Ny Nordisk Skole. Det vil være Gammelt Anti-nordisk Konkurrencestatskursus. Det vil være GAK.

Hvorfor ikke tage udgangspunkt i Gymnasiets indbyggede egenværdier, som stammer fra hele Europas dialoger om Humaniora, samfunds- og naturvidenskab? Og hvorfor ikke relatere disse spørgsmål til aktuelle politiske, økonomiske og kulturelle emner? Hvem ved? Måske kunne Gymnasiet kommer til at være et dannelsesmæssigt bolværk mod fremtidig grådighed, finanskrise og egoisme.

Referencer og links:

1. Link til omtale af mødet i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe:
http://www.nynordiskskole.dk/~/Ny-Nordisk-Skole/Content/News/2012/Maj/120527-Nyt-Nordisk-Gymnasium-skal-moede-virkeligheden

2. Link til Jesper E. Larsens bog om Madvig:
http://www.g.dk/bog/johan-nicolai-madvigs-dannelsestanker---pdf-jesper-eckhardt-larsen-jesper-eckhardt-larsen_9788763506304

3. Link til Harry Haues kronik i Berlingeren:
http://m.b.dk/touch/article.pml;jsessionid=6B40D3289D4EE2B23CB03FD4690346CB.uw-portal2?guid=19479093

4. Tidligere blogs om afviklingen af den nordiske skole:
http://folkeskolen.dk/509294/afviklingen-af-den-nordiske-skole
http://folkeskolen.dk/511586/afviklingen-af-den-nordiske-skole-2---ny-nordisk-skole-nns-gammelt-anti-nordisk-konkurrencestatskursus-gak