Nysprog i Odense - hvem er kompetent?

Odense skal fyre lærere. 100 vist nok og en række stillinger nedlægges uden genbesættelse. Og det lader til at være en årlig tilbagevendende begivenhed. Der er også andre kommuner, der er i gang med den slags, selvom de fleste slet ikke afskediger så mange, og der er også kommuner, som slet ikke afskediger. Så den må være helt gal med økonomistyringen og den langsigtede skolepolitiske prioritering på Fyn. Eftersom det slet ikke er alle kommuner, der er så aktive på den front, så må det jo være fordi, dels at styringens kvalitet er ringe og/eller, at man faktisk gerne vil. Jeg tror begge dele. Det første, altså det med økonomistyringen, er kun noget jeg tror, men det andet, at man gerne vil, det er noget jeg ved, for rådmanden og hendes embedsmand har selv sagt, at man ønsker et princip, hvorefter man skal kunne fyre og hyre efter hvilke kompetencer, man mener, skolerne har brug for, og det kan jo skifte fra år til år: først lidt læringsstile, så lidt it, så lidt fremtidens skole, så lidt LP, så lidt dit og dat.

1.
Afskedigelserne er altså ikke kun begrundet ift. behovet for besparelser, et behov som formodentlig er et resultat af manglende kvalitet i den økonomisk og administrativ styring i Odense. Nej, fyringerne er lige så meget begrundet i, at man vil smøre og top-tune organisationen. Man vil af med de gamle, de dovne, de dårligt uddannede, de syge og de kritiske, som man så vil erstatte med de ”kompetente og engagerede” som det hedder. Lad os tage citaterne:

Rådmand Stina Willumsen: "Vi har brug for et opgør med den tanke, at vi pinedød skal fastholde alle. Det er en kulturændring, men vi skal have mulighed for at skille os af med lærere, hvis der er brug for nye kompetencer. Og så skal vi have de nye lærere ind på arbejdsmarkedet". og skolechefen Poul Anthoniussen bakker sin politiske leder op: Og så er det for at sikre fornyelse og kvalitet og udnytte muligheden for at supplere personalesammensætningen. Vi vil sætte det bedste hold.” (http://www.folkeskolen.dk/506322/odense-vil-fyre-sig-til-det-bedste-hold)

Stina Willumsen, som er kommunalsocialist (Axel Larsen, Gert Pedersen og Holger K. Nielsen ville have korset sig), og hendes embedsmand Poul Anthoniussen, der har en meget engageret og kompetent diplomuddannelse i organisationsudvikling, vil sætte ”det bedste hold”. Poul og Stina, som er så engagerede og kompetente, er en slags små Ricardoer og de fynske skoler består af forstoppere, centerforwarder etc., der vil vinde, vinde og vinde, så kommunen kan blive nr. 1 i superligaen.

At top-tune oganisationen er ikke det samme som besparelser. Det er to forskellige begrundelser. Nogle gange følges de ad. Nogle gange bruger man en besparelsesrunde til at ”top-tune”. Det er en uskik, som moderne mellemledere, som kommer dryssende forbi med en fiks vision, er begyndt at udvikle. For to år siden prøvede vi det samme på DPU. Dengang måtte man efter store protester trække alle de varslede afskedigelser tilbage. Nu er begge de mellemledere, som dengang var aktive, væk, så nu er der pludselig ingen problemer, selvom fyringerne dengang var begrundet i en næsten guddommelig nødvendighed. Og på Aarhus Universitet er der lige kommet en dekan dryssende, som efter at have været ansat i 2 måneder vil flytte et par familier 400km uden særlige grunde (og det har ikke engang noget med besparelser at gøre). På universitetet taler man blot ikke om ”det bedste hold”, men om ”synergier”. Det er det samme, men pyt nu med det i denne her sammenhæng.

Men hvad betyder det at være ”kompetent og engageret”, som Stina og Poul kalder det? Det kan jeg godt fortælle. Det betyder ikke nødvendigvis, at man går op i sit fag og sin skole. Det betyder, at man støtter op om Odenses Kommunes skolevision ”Fremtidens skole”, som er en sølle vision. Alt det har jeg beskrevet i bloggen ”Odenses vision – en kæntret pædagogik”.

Så det handler slet ikke om ”kompetence og engagement”. Det handler om at toptune den kommunale organisation efter Stinas og Pouls billede og byrådets vision. Det handler om, at man vil have lydige og holdningsløse lærere, der skal implementere reformpædagogiske brokker under KL’s, rejseholdets og kommunens visions-tyranni. Når de, altså lærerne, har lært at makke ret, fordi de ellers vil miste deres levebrød, så er de blevet konstruktive, kompetente og engagerede. Men desværre vil al pædagogisk aktivitet herefter også foregå langt fra vores erfaring, og tænkning og handling, pædagogikkens magnetiske stridbarhed, vil være som adskilte organer, der flyder i baggården som vissent planteaffald.

2.
Poul Anthoniussen (man må formode det er fra ham) skriver i et notat med den fabelagtige nysprogs-overskrift ”Odense – ny virkelighed, ny velfærd”:

”Derfor indfører Skoleafdelingen nu nye principper for afskedigelser og forflyttelser af medarbejdere på skoleområdet. Beslutningen om at bytte rundt på afskedigelses- og forflyttelsesprocessen skyldes ønsket om at beskytte kerneydelsen, og ”at få mest mulig læring for pengene”. (http://www.folkeskolen.dk/506616/odense-fyrer-foer-de-forflytter)

”Ny velfærd”? Goddag mand økseskaft. Han tror vist, at læseren har gået på ”Fremtidens Skole” – altså sådan en skole, hvor alting betyder det modsatte af, hvad det gjorde engang. Fri mig fra Anthoniussens skole, hvor skoler først gøres til et velfærdsspørgsmål (et plejehjem er et velfærdsgode – en skole er ikke. De eksisterede lang tid før velfærdsstaten). Og hvor toptuning af Ricardos fodboldhold dernæst betegnes som ”ny velfærd”, som om man havde gang i en forbedring af noget.

Og hvad siger I så til, at Anthoniussen i et brev til kommunens lærere begrunder sin nye praksis med, at kommunen skal have ”mest mulig læring for pengene”? Jeg må indrømme, at jeg er belastet her. Belastet af viden. Af viden om læring. Jeg kom en gang for vare at skrive om det i en ph.d. afhandling og mange andre steder. Det fortryder jeg nu, for hvis jeg i stedet blot havde taget en diplomuddannelse i organiationsudvikling, så havde jeg kunnet forstå Anthuniussens sammenskrab. Problemet med uddannelse er følgende: Når man har uddannet sig indenfor fx læring, så kan man ikke bruge ordet selvfølgeligt. Når Poul skriver ”læring” så har jeg 25 forskellige mulige betydninger i hovedet. Men Poul har ikke nogen. I al fald har han ikke skrevet eller sagt noget, der kan give begrebet en retning. Poul bruger det bare i sin egen lille kommunale trummerum, hvorved det desværre mister al – og hermed mener jeg absolut det hele – betydning. Men alligevel vil han gerne have mere læring for pengene? Han vil have mere af det, han ikke ved hvad er, for pengene? Mere af det, som er uden betydning? (ikke at vi skal gå og være eksperter i alt, hvad vi beskæftiger sig med, men hvis man udøver magt på den her måde, så må man stå på mål for sine begrundelser).

Måske mener han, at læring er Pisa-resultater? Måske er det 95% gennemførelse (KL’s formål). Muligvis. Man kan ikke vide det. Måske handler ”læring for pengene” om, at man lever op til Pouls og Stinas vision; altså det reformpædagogisk sammenskrab under konkurrencestaten, som afskyr kulturel og national dannelse = Fremtidens Skole = en kæntret pædagogik. Det tror jeg.

Jeg tror, at Poul vil have mere antidannelse for pengene. Men er det læring? Vel er det ej. Det er anti-læring. Det hele er nysprog. Poul vil have mere antilæring for pengene. Det er det, det drejer sig om. Og så kalder han det for en ”ny velfærd”. Jeg håber, at nogen i Odense, DLF og andre vil bruge deres uddannelse til at gennemskue denne tomgang. Er det kompetent? Nej. Er det engageret? Desværre ja. Engageret og inkompetent. En uheldig blanding: Den engagerede inkompetence skal bedømme den klemte kompetente, som er truet på sit levebrød, hvis han/hun ikke giver efter for den engagerede inkompetence. Det duer ikke.