BLOG

Empty article - Subtitle

Demokrati, ytringsfrihed, racisme og valgkamp – er det noget man skal lære om i skolen?

Sydafrika går til valg i dag. Den danske valgkamp begyndte i går. Hvor er sammenhængen mellem rettigheder og ansvar blevet af?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag er der valg i Sydafrika. Det er 25 år siden Apartheid blev afskaffet, og 25 år siden alle befolkningsgrupper i landet fik stemmeret. I dag går sydafrikanerne hen for at sætte deres kryds, men ifølge avisen Mail and Guardian er 9 millioner unge mellem 19-29 år ikke registreret til valget, hvilket betyder at mere end halvdelen af de unge ikke stemmer i dag. Det er i den grad en falliterklæring for et ungt demokrati, hvor tidligere generationer kæmpede i 50 år for at afskaffe Apartheid og sikre alle borgeres ret til at stemme.

I artiklen er der interview med flere unge, som fortæller, at de ikke stemmer, fordi de mener, at deres stemme ikke har nogen betydning.  Sydafrika har været ramt af store korruptionsskandaler og ikke mindst har den tidligere præsident Jakob Zuma’s korruptionsskandale ikke givet de unge større håb om, at demokratiet kan give den almindelige mand på gaden et bedre liv.

I går blev der udskrevet valg i Danmark og valgkampen med 13 partier blev skudt i gang. Den første paneldiskussion viste, at der er ytringsfrihed i Danmark og med ytringsfriheden følger også ansvaret for ikke at udtale sig racistisk og at respektere religionsfriheden. Man kan godt blive i tvivl, om det ansvar blev taget alvorligt i går med de udtalelser om immigranter i Danmark, som kom fra flere politikere.

Og hvad har alt det her så med UNESCO og uddannelse at gøre? UNESCO’s fornemste opgave er at sikre fred blandt mennesker, og her er værdier som demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed bærende faktorer. Det er ikke tilfældigt, at UNESCO også er det FN-organ, som er ansvarlig for uddannelse.

Danmark har forpligtet sig på de 17 verdensmål og i regerings handlingsplan for implementeringen står der, at ”der er, i fagene og i hele skolens virke, grundlag for at udvikle viden og færdigheder for bæredygtig udvikling, fred, menneskerettigheder, globale og interkulturelle kompetencer og globalt medborgerskab.” For det er igennem uddannelse, at børn og unges demokratiske forståelse, respekt for andre kulturer og religioner skabes. Ytringsfrihed kommer ikke gratis, den kommer med ansvaret om ikke at krænke andres rettigheder.

Menneskerettighederne er universelle, og der er i disse år - verden over - i den grad brug for at undervise i rettighederne og at uddanne børn og unge i demokratiske principper, så børnene som voksne påtager sig ansvaret for at leve i et demokrati med de rettigheder og forpligtelser, det giver. Børnene skal lære at forstå grænsen mellem ytringsfrihed og krænkende adfærd. Her spiller skolen og undervisningen en særdeles vigtig rolle.

Når man er lærer, så tænker man måske, at det er banalt, at det er noget, vi fremmer i skolen hver eneste dag. Men det banale er måske ikke så banalt længere. Verdensmålene minder os om den forpligtelse, vi har i forhold til fremtidige generationer, og uddannelse er vejen frem for at sikre, at 9 millioner unge går til stemmeurnerne i Sydafrika, og at børn og unge i Danmark lærer, at demokrati også er at respektere grænsen mellem ytringsfrihed og respekt for andre menneskers kultur og religion.