BLOG

Empty article - Subtitle

Om at finde sin vilje, sit håb og sin tro – derfor stemmer jeg ja

Mine bevæggrunde for at stemme ja til arbejdstidsaftalen, men også et ydmygt ønske om, at du giver din mening til kende ved at stemme. Jo højere stemmeprocent, jo bedre.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Forskningslitteraturen betoner vigtigheden af både frihedsgrader og en fælles retning. At bedrive skole er derfor også et fælles ansvar, der kræver fælles løsninger og retning. Ikke som detaljeret styring, men som et fælles afsæt for skolernes udvikling.”

Således formulerer Bente Bjørnholt, cand.scient.pol., ph.d. og seniorforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, sig så glimrende i Lærerkommissionens forskerpublikation (https://www.dlf.org/media/12970686/bilag-8-laererkommissionens-forskerpublikation.pdf.)  

”Den vej du går alene, fører væk fra dig selv”, skrev én af mine yndlingsforfattere Pär Lagerkvist. Der eksisterer en legitim kritik af denne arbejdstidsaftale. Der vil altid være for og imod, da alting kan ses fra andre vinkler og perspektiver.

Kritikerne skal mødes og ikke bare høres. Men kritikken skal være saglig.

Jeg mener, i al respekt, at et nej, vil sætte mange medlemmer i en fortsat svær situation, hvor den enkelte lærer under lov 409 vil stå alene – og være hensat til nåde og hensigtserklæringer ift. at udbedre arbejdsbetingelserne. Samtidigt fører et nej, i min vurdering, væk fra os selv, da vi med denne aftale står med en professionsaftale, hvor normaliseringssporet er hensat. Et normaliseringsspor vil ikke have sit udgangspunkt i det særegne og særlige ved lærerarbejdet. Det vil ikke give os mulighed for at nuancere - og komme ind over - beslutningerne og prioriteringerne ud fra det, der giver mening fra et lærerperspektiv. I aftalen står fællesskabet og foreningen centralt til at hjælpe dette på vej.

Fundamentet for denne aftale bygger på praksiserfaringer. Vi kan, i min optik, altid forbedre, justere og nuancere. Det må være udgangspunktet. Men fundamentet, som vi bygger videre på, er ikke ligegyldigt, og derfor er min anbefaling af et ja funderet på, at vi med denne aftale kan bygge videre på - vores - fundament. Nemlig vores professionelle dømmekraft, faglighed og motivation. Det handler om at vi har mulighed for at lykkes med kerneopgaven jf. professionel kapital.

Aftalen rummer også – et ikke ligegyldigt – perspektiv til at give et mere retvisende blik på skolen og vores arbejde – sort på hvidt – som kan vise, at vi ikke bare brokker os, når vi italesætter og kritiserer illegitime elementer, men faktisk kerer os om vores arbejdsplads, Folkeskolen, og dens primære forudsætning; eleverne og dens lærere.

"Hvert et slægtled skal finde sin vilje, sit håb og sin tro - finde vejen derhen hvor dets fremtid og lykke kan gro. Lad os glæde os over det udsyn vort arbejde gi'r ved en daglig forening af gamle og nye værdier."

- Udsnit fra foreningssangen: "I tidens strøm" af Gudmund Auring, 1984.

Med ønsket om en høj stemmeprocent

Kristoffer, Hovedstyrelsen.