Man gjorde en folkeskole fortræd

Man svigtede børnene, man svigtede lærerne og man svigtede ikke mindst den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det hele startede med en idé om, at børnene nu i langt højere grad skulle til at blive klar til at udfylde deres rolle som tandhjul i konkurrencestatsmaskinen. For nu skulle vi pinedød konkurrere med kineserne. PISA-feberen rasede, vi skulle op i tabellerne! Børnene skulle derfor lære mere og være i skole i længere tid, tiden skulle optimeres og læring stoppes i poderne (ganske vist på varierede måder, hed det sig) fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen. At børnene – og da især de mindste – på den måde kom til at tilbringe langt flere timer på skolebænken end deres jævnaldrende i tilsvarende lande, kunne få se problemet i. Desværre. At store grupper af børn blev meldt ud af deres fritidsordninger, fordi det ikke længere kunne betale sig at gå der, så også kun få problemet i. Og allervigtigst: Den frie leg, kedsomheden og den fantasifulde, uorganiserede fritid så få længere værdien af. Og finansieringen af de flere skoletimer skulle som bekendt komme fra en såkaldt ”normalisering” af lærernes arbejdstid.

Og her kommer vi til det andet store svigt: Først og sidst er der nemlig tale om et eklatant svigt af én af vores allervigtigste professionsgrupper; lærerne.

Vi taler om mennesker, der tidligere lagde en dyd i at tilrettelægge deres arbejde på en måde, så de altid mødte forberedt op til undervisningstimerne, så forældrene kunne komme i kontakt med dem på stort set alle tider af døgnet, og så der var tid til at tage sig ekstra af en særligt sårbar elev. Samme mennesker blev nu tvangsindpasset i et system af forudsigelighed og rigide rammer. De blev ganske enkelt ’normaliseret’. Hvad det så end betyder. Men hvad man fuldstændigt overså var, at lærergerningen ikke er normal. Livet som skolelærer er ikke normalt. Der er ingen præfabrikerede, centralt styrede rammer, der passer ned i en virkelighed, hvor man hver morgen møder ind med det fuldstændigt mindblowing ansvar at undervise ca. 25 elever. At give dem færdigheder, sørge for deres trivsel, se hver eneste af dem og sørge for, at alle behov er dækket. Det er ikke en 8-16-virkelighed.

Alt dette kæmpede lærerne bravt imod. Men desværre forgæves, for det gik jo som bekendt sådan, at regeringen greb ind i konflikten mellem KL og lærerne med lov 409. Et udfald, der nu viser sig at have været planlagt fra første færd. Lærerne skulle knækkes og knækket blev de. Og efter lockouten skulle de i øvrigt bare se at komme i gang med at implementere reformen – uden brok, tak. Jeg husker særligt en af hovedarkitekterne bag reformen, professor Niels Egelunds, ord: ” Det er i mine øjne på tide, at lærerne holder kæft med deres pis og kommer i arbejdstøjet”. Tak for kaffe, siger jeg bare.

Jeg påstår ikke, at alt var perfekt i folkeskolen inden reformen, selvfølgelig var der ting, der kunne forbedres – det er der altid. Men det er i den grad lykkedes at smide barnet ud med barnevandet, når man for at gennemføre politisk lovgivning tvang en ny arbejdstidsaftale ned over lærerne. Det er utidig politisk indblanding i den danske model. Og det kan vi ikke være bekendt.

Herfra skal der ikke herske nogen tvivl om, at Alternativet står 100% på lærernes side. Hvis nogen, har I ret til at føle jer uretfærdigt behandlet.

Inden reformen havde vi kreative, dedikerede, dygtige lærere – og det har vi stadigvæk. Forskellen er blot, at lærerne nu skal fungere på samme høje niveau med langt mindre forberedelsestid og ringere rammer for deres arbejde. Og tilbage står en folkeskole, der bærer præg af at have ageret kampplads for ideologer, en forslået og desillusioneret lærergruppe og en dansk model, der er ramponeret og ærligt talt grænsende til det utroværdige.

Vi skal og må genoprette tilliden imellem lærere og arbejdsgivere og blive langt bedre til at lytte til eksperter, der peger på, at f.eks. den finske model er vejen frem, og til børnene, der for en stor del bare gerne vil have deres børneliv tilbage. Slå ørerne ud, tak! (Og så var en undskyldning ærlig talt på sin plads).