Hvad handler al den ståhej om Alternativet og nye fag om?

Lad mig slå fast en gang for alle: Alternativet ønsker ikke at afskaffe historie. Eller samfundsfag. Eller de andre fag for den sags skyld. Ingenlunde. For så vidt angår historie og samfundsfag er jeg, sådan helt en passant, selv sociolog og det ville blive over mit politiske lig, hvis mit parti foreslog historieundervisningen afskaffet. Så lad os bare parkere den der. Én gang for alle.

Lad os diskutere indhold i stedet: Det, vi foreslår, er at kaste et nyt lys over undervisningen i grundskolen og give mere tidssvarende rammer for de eksisterende fag. Et lys, som i særlig grad afspejler de samfundsmæssige udfordringer, vi kan identificere i vores nutid og fremtid. Det er lidt som en prisme: Når lyset kastes fra en vinkel, dannes et særligt mønster. Kastes det fra en anden vinkel, dannes et andet mønster. Det lys, vi gerne vil kaste ned over grundskolens faglige indhold er et lys, som tager udgangspunkt i de samfundsmæssige kriser, vi har identificeret, og som vores børn og unge mennesker skal navigere i og forsøge at finde løsninger på, når de bliver unge voksne, der skal ud i verden som nye medborgere. En af alvorligste kriser, vi står over for lige nu, er en voksende klimakrise, som medfører hastige ændringer i vores natur og ressourcer, klimaflygtninge, knaphed på afgrøder og en reel risiko for oversvømmelse mange steder i verden. Og det er vel og mærke ikke blot os i Alternativet, der har identificeret denne krise – forskere verden over, FN, World Economic Forum, ja sågar Paven peger på den samme udfordring.

Vi har også identificeret det, vi kalder en ’empatikrise’; man kunne også kalde det en ’meningskrise’. Antallet af unge mennesker på psykofarmaka er vokset eksplosivt, antallet af danskere med stress er større end nogensinde, unge mennesker oplever angst og utilstrækkelighed, udøver selvskade og får spiseforstyrrelser. Alt for mange mennesker oplever manglende mening med livet og tilværelsen. Alt, alt for mange mennesker føler sig ensomme.

En tredje krise er en demokratikrise, som handler om at så mange mennesker har mistet tilliden til vores dyrebare demokratiske tradition og institutioner i Danmark. Til vores politikere.

En fjerde er at de humanistiske værdier, kunst og åndsvidenskaber tilsyneladende har mistet legitimitet, fordi de ikke kan kvantificeres, evidensgøres og dokumenteres.

Det er nogle af de kriser, vi i Alternativet mener er så alvorlige, at vi bliver nødt til at tage et politisk ansvar for at forsøge at løse dem. Som en del af det ansvar mener vi i Alternativet at vores grundskole bliver nødt til at sætte vores børn og unge mennesker i stand til at møde disse udfordringer. For det er seriøst alvorlige sager og det er på høje tid at handle på dem.

Derfor foreslår vi nye ’kapper’ eller fagligheder i grundskolen, som både skal rumme nødvendige nye tiltag og bevare de fag, vi kender i dag, og som vores lærere udfører et så glimrende arbejde med gennem undervisning af vores børn.

Derfor afskaffer vi ikke historie og samfundsfag, men vi ønsker at samtænke fagene i et medborgerskabsfag, som netop sætter eleverne i stand til at sætte sig selv som medborgere i et perspektiv, som lærer af fortiden og ser frem mod fremtiden. Og som tager internationale konventioner og rettigheder så alvorligt, som de bør, når vi som Danmark er et lille land med store internationale forpligtelser og rettigheder.

Derfor ønsker vi at de naturvidenskabelige fag, i det omfang det overhovedet er muligt, skal forholde sig til klima og bæredygtighed, til FNs bæredygtighedsmål og til hvordan vi i fremtiden passer bedst på jordens ressourcer. For ellers udtømmer vi dem. Den er ikke så meget længere. Klimaudfordringen er ikke bare et naturvidenskabeligt fænomen, men et problem, som er dybt knyttet til samfundets indretning. Derfor knyttes de traditionelle naturfaglige fag sammen med et samfundsfagligt perspektiv i den nye fagretning. Hvilket i øvrigt gerne skulle få pigerne mere med på banen hvad angår naturvidenskab, for alt for mange piger oplever naturfag som irrelevante og uinteressante – men brænder for et samfundsengagement.

Derfor foreslår vi et erkendelsesfag, som dels skal indføre eleverne i verdensreligionerne og andre livsanskuelser – med lige stor vægtning, forstås – og dels skal lære børnene at stille sig selv og hinanden det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad skal vi med hinanden som mennesker? Udover at arbejde og tjene til føden, hvad er så meningen med at være til? Faget skal tage udgangspunkt i en grundlæggende etik, som – helt i tråd med Løgstrup – forholder børnene, at man aldrig har med et andet menneske at gøre uden at man holder en del af dets liv i sine hænder. Men hvordan praktiserer man dette hensyn? Det skal faget hjælpe eleverne med at svare på. Faget skal både gennemgå etiske positioner og lære eleverne at tænke grundigt over, hvad de mener, lære dem at begrunde deres synspunkter og at forstå konsekvenserne af dem. Og så skal faget styrke elevernes selvberoenhed og have fokus på, at ikke alt i livet handler om at man skal drage nytte af det og at ikke alt kan måles og vejes.

Og apropos det, der ikke kan måles og vejes, så foreslår vi et gennemgående ’Kunst og kultur’-fag helt fra 0. til 9. klasse, som tager udgangspunkt i at mennesket i sit væsen er et musikalsk, kreativt og skabende individ, hvorfor grundskolen skal nære den kreativitet gennem et fortløbende fokus på skabende fag, kunst og håndværk.

Set sammen med den del af vores skoleudspil, som handler om at sætte folkeskolen fri fra styringsredskaber og dokumentationskrav fra ministerielt og kommunalt hold, så står det klart, at vi i Alternativet har fuld tillid til, at den måde, den enkelte skole ønsker at gennemføre undervisningen på, bør være helt op til skolen selv. Om man kører monofaglige forløb i f.eks. musik og billedkunst med faste ugentlige timer, eller om man kører en måneds teaterprojekt, hvor eleverne laver musik og kreerer kostumer til, blander vi os slet ikke i. De beslutninger træffes bedst lokalt og ud fra et pædagog- og lærerfagligt perspektiv.

Vi ønsker bare at pege på de indholdsmæssigt faglige områder, som vi mener fremtidens skole slet ikke kan undgå at skulle undervise vores børn i. Der er intet helligt over det. Eller indoktrinerende. Vi har heller ikke svarene på spørgsmålene. Vi vil bare så gerne, at vores børn og unge mennesker forholder sig til dem.