Trivsel på skolerne er altafgørende

I dag er det skolernes nationale trivselsdag, og i den forbindelse uddeles undervisningsmiljøprisen til en udvalgt skole, der har gjort en særlig indsats for undervisningsmiljøet på skolen. Det vil sige en indsats, der er systematisk og helhedsorienteret, elevinddragende og inspirerende for andre skoler.

Som skoleordfører må jeg sige, at jeg er virkelig imponeret over de tre nominerede skoler, som alle tre er rigtig gode eksempler på, hvor spændende og forskellige skoler kan være, når de får rum til det. Den ene skole er Hillerød Lilleskole, som aktivt inddrager skolens naturlegeplads, boldbaner og nærmiljø i undervisningen. Den anden er Øregård Gymnasium, der i skoleåret 2015-2016 eksperimenterede med at have en ’karakterfri klasse’. Det forandrede klasserummet fra at være konkurrencepræget til at blive et fælles lærings- og øvelsesrum, og sidst på skoleåret opnåede klassen gymnasiets højeste trivsel, laveste fravær og bedste årsprøveresultater. Og den tredje skole er Asmildkloster Landbrugsskole, som har indrettet de fysiske rammer for skolen, så de inviterer til sociale og fysiske aktiviteter, der styrker elevernes personlige udvikling og fællesskab i undervisningen.

Det er så fantastisk at se, hvordan disse tre og mange andre skoler prioriterer et godt undervisningsmiljø, for det er helt afgørende for både elevernes, lærerenes og ledernes trivsel. Desværre er det ikke alle skoler, der har de samme muligheder for alsidig og eksperimenterende undervisning, og derfor mener jeg, at vi politikere skal sikre skolerne bedre rammer, som kan være med til at styrke undervisningsmiljøet.

I Alternativet har vi netop lanceret et folkeskoleudspil, som skal sætte skolerne fri og skabe bredere og mere fleksible rammer for undervisningen. Udgangspunktet er, at alle skoler er forskellige, og alt efter om man er skole i Nordjylland eller Storkøbenhavn, om man har 600 eller 150 elever, og om lærerstaben er særligt dygtige til musik, idræt eller IT, ja, så vil forskellige undervisningsformer give mening på de forskellige skoler.

Som en del af vores folkeskoleudspil gør vi derfor karakterer og eksamensformer valgfri for den enkelte skole, ligesom vi afskaffer de nationale tests for at give skolerne deres selvbestemmelsetilbage. Vi mener, at skolerne skal have mulighed for at indrette undervisningen og prøverne på den måde, der giver mest mening for den enkelte skole, og som skaber mest værdi for den enkelte lærer og elev.

Samtidig ønsker vi at udvikle en stærkere undervisningsmiljølov, som skal sikre gode rammer for skolernes undervisningsmiljø. Den lov, der findes i dag, er meget begrænset og skal styrkes, så vi blandt andet sikrer en stærk elevinddragelse og et sundt læringsmiljø med inddragelse af naturen og det omkringliggende samfund.

Et godt skoleliv er nemlig et liv, hvor elevernes medfødte lyst til at lære, lege og udforske stimuleres i trygge og inspirerende rammer. Hvor de kan færdes i miljøer, som udfordrer både krop, sjæl og hjerne, og som giver mulighed for bevægelse, sund mad, ren luft og plads til ro og fordybelse. Og hvor lærerne og lederne får frihed til at gøre brug af deres faglighed på den måde, der giver mest mening for dem. Det mener jeg, vi politikere skal sørge for at skabe rammerne for. For elevernes, lærernes og ledernes trivsel.