De nationale tests dumper i test

Det argumenterer jeg for i dette indlæg, hvor jeg for det første vil give et overblik over, hvad vi anskuer som de mest alvorlige problemer ved testene. For det andet vil jeg argumentere, hvorfor vi som samfund på ingen måde bør understøtte de uheldige konsekvenser, som testenes anvendelse i praksis har for børnene. Til sidst vil jeg for det tredje forsøge at pege på nogle alternative løsninger, der bør erstatte de nationale tests.

Hvad der grundlæggende er i vejen med de nationale tests

Der er helt grundlæggende meget tynd evidens for, at de nationale tests styrker elevernes faglighed. Det er der, fordi de ikke er stand til at måle objektivt, og fordi de måler med meget store procentudsving.

Et andet problem er at testene måler på nogle forkerte ting. De kan fx måle på elevernes viden om ordsprog eller evne til at sætte ord sammen, dog stadig med stor usikkerhed, men de kan fx ikke måle på elevernes evne til at tænke kritisk og selvstændigt.

Et tredje problem er, at testene har en social slagside. Det viser sig nemlig, at testene har en tendens til at styrke de elever, der i forvejen klare sig bedst, mens det forholder sig omvendt med dem, der klarer sig dårligst. Testene forøger altså afstanden mellem de bedste og de dårligste elever.

Endelig er det også det problem, at testene – trods intentionerne - på grund af stor usikkerhed ikke er i stand til at måle eleverne på et individuelt niveau, selvom det ofte er sådan, de bliver brugt i praksis. Hele ideen om at testene skal anvendes som pædagogisk værktøj går derfor fuldstændig fløjten. Det var der bred enighed om på høringen.

Hvordan de nationale tests bruges, og hvordan det påvirker børnene

De nationale tests er som nævnt designet til at fungere som et pædagogisk værktøj. Formålet med testene er, at den enkelte lærer får mulighed for at indsamle viden om den enkelte elevs faglige ståsted, med henblik på at kunne lave mere målrettet undervisning.

Men en af de på høringen fremlagte undersøgelser viser, at det kun er 11% af skolelederne og 10% af lærerne, der kender det rigtige svar på, hvordan testresultaterne skal aflæses og fortolkes. Et resultat, der fortæller mere om de nationale tests end om lærere og skoleledere!  

En anden af de fremlagte undersøgelser konkluderer, at en betydelig del af lærerne tilrettelægger deres undervisning med henblik på testen i ugerne op til. Altså den såkaldte teaching to the test-undervisning. Der er internationalt bred enighed om at denne metode ikke fremmer elevernes læring, ligesom den ikke baseres på hverken elevernes eller lærernes nysgerrighed og engagement.

Undersøgelserne viser også, at testene tager psykisk hårdt på børnene. Særligt går det ud over de yngste klassetrin fra 0. til 4., hvor børnene har svært ved at håndtere de forventninger, der ligger i at blive testet. Og en undersøgelse fra Skole & Forældre dokumenterer, at 44% af forældrene oplever, at deres børn bliver stressede eller nervøse i forbindelse med test i skolen. 44%!

De nationale tests er brænde på konkurrencestatens bål. De skaber usunde sammenligninger mellem børn, hvilket resulterer i usikkerhed, stress og følelsen af mindreværd. De er en dårlig motivator for faglig nysgerrighed, kreativitet, selvstændighed og personlig udvikling.      

Hvilke alternativer bør vi vælge frem for de nationale tests?

Vi i Alternativet mener, der er andre og bedre veje at gå.

Først og fremmest skal vi stoppe med at bruge nationale tests som målstyring med henblik på at tilfredsstille kommunale forvaltninger og folketingspolitikere. Vi skal stole på, at vores folkeskolelærere er knalddygtige og fagligt kompetente. De er godt uddannede og besidder mange års erfaring med at undervise børn. Der er derfor ingen grund til kontrollere og målstyre dem med nationale tests, der oven i købet ikke virker! Vi skal kort og godt have tilliden til lærerne tilbage. For det er det, der skaber engagement, overskud og nytænkning.

I stedet for en tvungen brug af tests, foreslår vi, at der skabes en faglig værktøjskasse, udviklet af forskere og lærere, som lærerne valgfrit kan bruge som inspiration. Kassen skal indeholde nye og bedre metoder til at evaluere og styrke de enkelte elever på alle parametre. Ikke bare på dansk, sprog og regning, men også på områder som kreativitet, samarbejdsevner og selvstændig tænkning. 

Herudover skal vi have lavet om på balancen mellem summative evalueringer, der fokuserer på det færdige slutresultat, og formative evalueringer, der fokuserer på udvikling som en proces. Det betyder for det første, at der skal fokuseres på individuel vejledning, og for det andet at det skal foregå under arbejdsprocessen, og ikke kun når opgaven er afsluttet.

Vi tror på, at børn lærer på forskellige måder og i meget forskellige hastigheder. Nogen lærer at læse i 0. klasse, andre i 2. Og det må vi respektere. Tiden, hvor alle skal lære i takt, er vi langt forbi. Nationale tests – og testkulturen i det hele taget – hænger fast i en tid, hvor man troede på at test styrkede fagligheden og ikke tillagde de brede personlige kompetencer megen værdi. Men vi tror på, at netop relationelle, kreative, medmenneskelige og forandringsskabende kompetencer er det, der skaber harmoniske børn og medborgere – og det, som arbejdsgiverne efterspørger! Skulle man argumentere ud fra et erhvervslivsperspektiv, så er det jo sådan, at det godt kan være, det er på de gode karakter i diverse test og eksaminer, at man bliver ansat i et job, men det er på grund af manglen på de brede personlige kompetencer, man bliver fyret. Men vi er faktisk ikke så optagede af erhvervslivshensynet. Vi vil bare gerne have nogle glade, begejstrede, fællesskabsorienterede, rummelige og nysgerrige børn. Fordi det har værdi i sig selv.