Politisk: Alternativet
Blog
Fra folkeskole til ungdomsuddannelse: Styrket erhvervsfokus i folkeskolen, ret til individuel vejledning og tilbud om gratis ungdomshøjskole.
Alternativet har fremlagt sit ungdomsuddannelsesudspil. En del af udspillet handlet om, hvordan vi styrker overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse – samt hvordan, vi optimerer folkeskolen med henblik på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Lige så meget, som der konkret er brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, lige så meget er der generelt brug for, at de unge træffer beslutningen om, hvilken ungdomsuddannelse, de skal tage, ud fra omtanke, lyst, nysgerrighed, modenhed og evner. Derfor er der både brug for at folkeskolen stimulerer specifikt i forhold til at vække elevernes interesse for håndværksfagene og de kreative fag og for at de unge mennesker ikke presses ud i et valg, førend de er klar til det.
Derfor foreslår Alternativet dels at styrke håndværksfagene og de kreative fag i folkeskolen, dels at give alle elever ret til individuel vejledning og dels at give alle unge mulighed for at tilbringe et år på ungdomshøjskole efter folkeskolen.
Erhvervslinje i udskoling og obligatoriske håndværksfag fra 0. – 9. klasse
Det er foreslået af flere politiske partier, at der indføres en erhvervslinje i udskolingen, som eleverne skal kunne vælge som valgfag, og hvor eleverne får mulighed for at prøve kræfter med forskellige håndværks- og kreative fag og erhvervstyper. Det er et rigtig godt forslag, som også er at finde i Alternativets ungdomsuddannelsesudspil. Det er bare ikke gjort med det. Elevens interesse og begejstring for de kreative og håndværksmæssige fag skal ikke kun vækkes i de store klasser, men derimod holdes ved lige helt fra 0. klasse. Vi tror nemlig på, at alle børn fødes med en naturlig interesse for håndens arbejde – se bare på, børnenes kreativitet i vuggestuer og børnehaver! Derfor foreslår vi også, at de kreative fag/håndværksfag – sammen med kunst og kultur – sættes på skoleskemaet som obligatoriske fag helt fra 0. – 9. klasse.
Tilbud om gratis ungdomshøjskoleophold til alle unge
Det er supervigtigt, at de unge mennesker, når de er færdige med folkeskolen føler sig klar til at vælge – og gennemføre! – en ungdomsuddannelse, som giver mening for den enkelte elev. I dag får 20 pct. af en generation ikke en ungdomsuddannelse. Det er alt, alt for mange. Og det skyldes i høj grad et system, hvor vi alt for tidligt stiller krav til, at de unge skal træffe et valg, som er afgørende for deres livsforløb, samtidig med at vi ikke har klædt dem på til at træffe så store valg.
Derfor foreslår vi, at alle unge får tilbudt et år på ungdomshøjskole i umiddelbar forlængelse af folkeskolen, dvs. efter 9. eller 10. klasse. Ungdomshøjskolen skal hverken erstatte folkeskolens afgangsklasser eller det første år på en ungdomsuddannelse, men være et selvstændigt år, som på én og samme gang er en kvalificering frem mod en ungdomsuddannelse og en mulighed for at mærke efter og prøve kræfter med forskellige retninger. Ungdomshøjskolen skal hverken ses som et arbejdsmarkedsprojekt eller et selvudviklingsprojekt, men som et samfundsprojekt, som kobler højskolerne dannelsesfokus med nogle efterskolers erhvervsfokus. Det er et tilbud, som giver den unge frihed fra karakterræs og ’den lige vej’, men som samtidig stiller krav inden for et forpligtende fællesskab med alt, hvad det kræver af rummelighed og arbejdsomhed. Vi tror på, at et sådant forløb vil betyde, at lang flere unge mennesker sættes i stand til at træffe et uddannelsesvalg med både hjernen og hjertet, og at det samtidig ruster til et nødvendigt samfundsengagement.
Det er vigtigt at understrege, at ungdomshøjskolen ikke er tænkt som en erstatning eller konkurrent til landets efterskoler. Tværtimod skal det ses som et supplement, og tænkes praktisk placeret på og organisatorisk forvaltet af landets efterskoler og højskoler.
Giv alle folkeskoleelever i 8. og 9. klasse ret til individuel vejledning
En af de største fejlslutninger i forhold til vejledning af folkeskoleelever er ideen om, at kun elever, der erklæres ’ikke-uddannelsesparate’ (en term, vi i øvrigt skal have gjort op med!) som har brug for individuel vejledning. Ofte er det måske i langt højere grad den elev, som erklæres uddannelsesparat, og som uden at tænke nærmere over, hvad han eller hun egentlig brænder for, vælger det almene gymnasium, fordi det er det, ’man gør’. Mange af disse unge ville givetvis have valgt en erhvervsuddannelse – eller et år på skoleskibet Danmark eller noget andet inden de træffer den endelige beslutning om ungdomsuddannelse – hvis de have fået individuel vejledning. Vi tror på, at tilbydes alle folkeskoleelever individuel vejledning, så vil vi se en markant nedgang i frafaldet på ungdomsuddannelserne. Derfor bør det være enhver elevs ret at få individuel vejledning om valg af ungdomsuddannelse.
For alle de, der måtte være nysgerrige på de øvrige politiske forslag i vores ungdomsuddannelsespolitik, så kan hele udspillet findes her:
