Hvorfor holder vi stædigt fast i at børn i 0. klasse skal gå i skole 30 timer om ugen?

Børnene i 0. klasse har alt for lange skoledage. Når man er 5-6 år gammel og kommer lige fra børnehavens frie rammer, er det en kæmpe stor omvæltning at starte i skole. Når børn går i 0. klasse skal de gøres klar til at blive skoleparate, inden de starter i 1. klasse. 

At skulle gå i skole 30 timer om ugen – 6 timer om dagen – i 0. klasse er ikke hensigtsmæssigt, fordi børnene slet ikke er klar til en så lang skoledag. Hvis kravet om en 30 timers skoleuge skal give nogen som helst mening, skal det være fordi børnene får et godt udbytte af alle skoletimerne. Men det gør de ikke. For når man er så udmattet, at ens øjne flakker rundt og ens koncentration for længst er forsvundet, får man ikke meget ud af at gå i skole. Det viser nemlig den undersøgelse, som Politiken har gennemført blandt landets børnehaveklasseledere, som blev offentliggjort i avisen d. 19/10-2016 under overskriften "Lange dage skaber mistrivsel i 0. klasse".

Når jeg læser artiklen bliver jeg bekymret for to ting. Først og fremmest for børnenes trivsel. Dernæst for det faktum, at børnehaveklasseledernes bekymring slet ikke tages alvorligt.

Forligspartierne bag folkeskolereformen holder stædigt fast i 30 timers-ugen. Det gør de på trods af, at 80% af de adspurgte børnehaveklasseledere vurderer, at de 30 ugentlige timer går ud over børnenes trivsel. De rapporterer om skoledage, hvor børnene de sidste timer af dagen sover over bordene, tisser i bukserne, er udmattede og kede af det. Derfor foreslår børnehaveklasselederne at nedsætte timetallet fra 30 til 25 timer om ugen, hvilket stadig er 5 timer mere, end de 20 ugentlige timer før reformen. 

Men i stedet for at blive mødt som de eksperter på området, de er i kraft af deres praktiske erfaring med børnenes trivsel og læring, mødes de fra bred politisk side af, hvad synes at være uforståelig ignorance. Man lytter til den udtrykte bekymring, men holder stædigt fast i 30 timers ugen. Man lytter, men handler ikke. I stedet forsøger forligspartierne at afværge kritikken ved at pege på muligheden for, at kommunerne lokalt kan ændre på opbygningen af skoledagen og i stedet have to voksne i klassen. Men hvad er meningen med at have et krav om 30 timer, hvis man alligevel henviser til muligheden for at omgå kravet? 

En anden måde at komme uden om problemet, er ved at henvise til andre undersøgelser, der viser at folkeskoleelever generelt trives. Men det her handler ikke om folkeskolen generelt, det handler om de mindste børn i 0. klasse. I stedet for at anerkende problemet, henviser man til, at reformen endnu ikke er blevet implementeret rigtigt. Der peges også på et behov for mere bevægelse og mere varieret undervisning. Men det er bare ikke det, der er problemet. Problemet er, at skoledagen for de mindste er for lang, og den bliver desværre ikke mindre lang ved at indføre mere bevægelse. 

Derfor vil jeg gerne stille mine kollegaer på Christiansborg et helt simpelt spørgsmål: Hvad er det egentlige formål med stædigt at holde fast i at 6-årige børn skal gå i skole 30 timer om ugen? Hvorfor ikke sætte ugen ned til 25 timer, hvis det vil gøre en stor forskel for børnenes trivsel? 

Der er ikke noget, der tyder på, at vi får mere skoleparate, gladere, sundere og dygtigere børn ud af at holde dem i skole 30 timer om ugen. Derfor bør vi tage det politiske ansvar for mistrivslen blandt børnene og genindføre en kortere skoleuge - i det mindste for de yngste børn.

Jeg har kaldt undervisningsministeren i samråd, hvor jeg vil bede hende forholde sig til Politikens undersøgelse og til forslaget om en 25-timers skoleuge. Jeg håber ministeren - og forligspartierne - efterhånden også er kommet til den erkendelse, at en 30-timers skoleuge for de yngste børn ikke er holdbart. En ting er i hvert fald sikkert. Det er børnene det går ud over, og det er ikke rimeligt.