Politisk: Alternativet

Blog

Kommunalvalget kan give folkeskolerne frihed at blomstre

Det er i kommunerne, at beslutninger om skoledagenes længde, kantinernes mad og skolernes udendørsområder tages. Derfor har det stor betydning, hvor man sætter krydset den 21. november.

Publiceret Senest opdateret

Politisk: Alternativet

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er snart kommunalvalg, og jeg glæder meget til at se, hvor mange grønne alternativister, vi får i kommunalbestyrelserne rundt omkring i landet. Jeg glæder mig især på folkeskolernes vegne, for jeg tror på, at vi kan gøre kommunerne til små, grønne frihedsoaser for folkeskolerne i en politisk ørken af centralstyring og testkultur.

Det er i kommunerne, at beslutninger om skoledagenes længde, kantinernes mad og skolernes udendørsområder tages. Her er der altså frit spil for grønne initiativer, der kan give vores børn langt mere fritid, økologi og natur i deres hverdagsliv. Uagtet regeringens politik kan kommunerne for eksempel indføre 100 procent økologi i kantinerne og benytte sig af muligheden for at gøre skoledagene kortere.

Men det er også i kommunerne, at det besluttes, hvor meget selvbestemmelse den enkelte folkeskole skal have. Her er det afgørende, at vi har visionære politikere i kommunalbestyrelserne, som har fokus på at sætte folkeskolerne fri til at være skole lige præcis på den måde, der giver allermest mening for den enkelte skole.

Faktisk mener vi i Alternativet, at mange flere af beslutningerne omkring landets folkeskoler burde træffes lokalt og ikke fra Christiansborgs side. Hvordan en skole vælger at tilrettelægge undervisningsforløb burde slet ikke komme os folketingspolitikere ved. Alle skoler er forskellige, og den bedste undervisning er den, der er koblet op på det omgivende lokalmiljø, og som ikke nødvendigvis er udviklet via obligatoriske digitale platforme, som man skal bruge alt for meget af sin dyrebare undervisningstid på at udfylde.

Derfor er det også afgørende for Alternativet på Christiansborg at arbejde benhårdt på at sætte kommunerne og skolerne fri til selv at bestemme, om de vil benytte sig af de digitale læringsplatforme, som – hvor flotte og avancerede de end er – aldrig kan erstatte den gode undervisning.

Generelt bør vi fra politisk side give folkeskolerne mulighed for at forankre sig langt mere i det lokalsamfund, de er en del af. For eksempel foreslår vi i Alternativets folkeskoleudspil, ’En fri skole – for hoved, hjerte og hånd’, at skolerne kan fungere som et lokalt medborgerhus til benyttelse af hele lokalsamfundet, og at lokale frivillige og erhvervsfolk inddrages mere i undervisningen, så båndet mellem skolen og lokalsamfundet styrkes.

Derudover foreslår vi også, at skolebestyrelserne sammensættes mere bredt, så de både består af skoleledelsen, lærerrepræsentanter, pædagogrepræsentanter, elevrådsformanden, forældrerepræsentanter og repræsentanter fra det frivillige foreningsliv samt det private erhvervsliv.

Her bør kommunernes rolle være at understøtte skolebestyrelsernes beslutninger økonomisk og ved at tilbyde faglige sparringsrum skolerne imellem. På den måde bliver beslutningerne omkring folkeskolerne så lokalt forankret som overhovedet muligt – til gavn for både lærere, elever og det lokalsamfund, skolerne er en del af.

Jeg håber derfor, at kommunalvalget bliver startskuddet for en langt mere fri og lokal folkeskole. For det er på høje tid, at folkeskolen får lov at blomstre igen. Så vores børn kan blomstre i den. Glade børn lærer nemlig bedst.