Kære Merete: Drop småjusteringerne og sæt folkeskolen fri én gang for alle

Mere frihed, mere selvstyre, mindre detailstyring, kortere skoledage. Det er svært ikke at bakke op om de toner, vi nu hører fra regeringen. Det har vi i Alternativet slået på tromme for lige så længe, vi har eksisteret. Vi deler fuldstændigt ønsket om kortere skoledage og et udvidet selvstyre, der kan begrænse de mange målstyringskrav, som særligt de kommunale forvaltninger lægger over skolerne. Tankerne er med andre ord helt rigtige – men de går ikke langt nok. Hvis man begynder at indføre en tredje skoleform med mere frihed og selvstyre end den almindelige folkeskole, så risikerer vi lynhurtigt at få a- og b-skoler. Så hvorfor ikke gå hele vejen med det samme, og give ALLE folkeskoler den frihed, der lægges op til? Hvad skal vi med deregulering, når den kun gælder på op til én skole i hver kommune? Lad os da lægge den frisættende tænkning ned over hele folkets skole! 

Valget nærmer sig og det kan mærkes. Nu skal de, der er allermest lede og kede af skolereformen have nogle lunser. Men lunser er bare ikke nok, dem bliver man ikke mæt af. 

Se for eksempel på forslaget om at skære i den understøttende undervisning og dermed forkorte skoledagen. Det lyder intuitivt som en god idé, men når man i samme åndedrag vil begrænse skolers mulighed for at indføre tolærerordninger via paragraf 16b, så hænger logikken ikke længere sammen. Og når man samtidig har lagt sig fast på, at det er Folketinget, og ikke skolerne, som skal bestemme, hvordan den øgede fleksibilitet skal forvaltes - nemlig ved bunden indførelse af flere naturfagstimer, så giver det altså ikke skolerne mere frihed.

Og når de nationale test fortsat er urørlige - både i den ”almindelige” skole og i den nye tredje skoleform - ja, så forbigår man endnu en chance for at sætte skolerne, lærerne og eleverne fri. Nationale test skal så hurtigt som muligt skrives helt ud af ligningen og blive en historisk parentes. De gør intet godt for nogen.  

I debatten hører vi stemmer, der efterlyser ro om folkeskolen. Og det forstår jeg i dén grad godt, for Guderne skal vide, at det ikke har været nemt at navigere i de oprørte vande, der i alt for mange år har omkranset vores skole. Men behovet for ro får os ikke til at ryste på hånden. Der SKAL ændringer til. I Alternativet plejer vi at sige, at stabilitet ikke altid er et mål i sig selv. Hvis det er nødvendigt at træffe beslutninger, der skaber tiltrængt forandring, skal vi træffe dem. Det gælder et farvel til de lange skoledage, til nationale test, til obligatoriske elevplaner og - stadig - for stram målstyring. Det gælder lærernes vilkår og behovet for en bedre balance mellem forberedelsestid og undervisningstid. Og det gælder ressourcer! Ressourcer til folkets skole, der gør, at enhver dansk skoleelev kan være sikker på at gå i en klasse, hvor der maksimalt er 24 elever.

Vores holdning er klar: Folkeskolen skal tildeles flere ressourcer og den skal sættes fri. Den enkelte skole skal have lov at drive skole, som den finder bedst. Beslutningskompetencen og indsigten i skolens behov og omstændigheder skal og må ligge lokalt.

Så, for at konkludere: Applaus til regeringen for at forsøge at begrænse skaderne, men hæv ambitionsniveauet markant, så det omfatter hele folkets skole og lad tillid afløse kontrol og målstyring. Tilføj flere midler, opprioriter folkeskolen, gør den til en attraktiv arbejdsplads for landets lærere og dermed til det helt naturlige førstevalg, når danske forældre skal sende deres børn i skole.