Dagbog fra lærerlivet i en coronatid

Blog

Coronaskolen dag 12

Fordele ved nødundervisning hjemmefra: 1) Man kan spise frokost på terrassen 2) Man kan spise kage til frokost, uden kollegerne kigger underligt 3) Man kan have sutsko på hele dagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er det vist også ved at være det. Eneste anden fordel jeg kan komme på er, at jeg bliver bedre og bedre til at bruge de funktioner der findes i de virtuelle arbejdsredskaber. Måske kan det vise sig gavnligt, når vi får lov til at vende tilbage.

Apropos det med at vende tilbage, så håber jeg virkelig, at Mette Frederiksen og co. beslutter sig for at sende 9. klasserne tilbage først. Deres afgangsprøver er nært forestående og jeg kan se på mange facebookopslag, at rigtig mange af dem er yders pressede over det. 

Jeg har selv kun ét hold på 9. årgang i år. Det er i idræt. De skal trække udtræksområder på fredag via videochat. Den del skal nok gå godt. Det jeg er mest bekymret over, hvis de skal op i idræt er, at det forløb de skulle have haft med springgymnastik - som er en af udtræksområderne - skulle vi have haft mens vi har leveret nødundervisning. Det kan jo i den grad ikke lade sig gøre, at undervise i saltomotaler og modtagelser hjemme fra samtalekøkkenet. 

Dagbog fra lærerlivet i en coronatid

Lærer i Roskilde Lynne Gilberg, nyuddannet lærer i Virum Anna Hjortkjær og tillidsrepræsentant på Hellebækskolen ved Helsingør Merete Svalgaard Knuhtsen skriver jævnligt om deres lærerliv på Facebook. Folkeskolen.dk har bedt de tre om at dele opslagene med en bredere kreds under corona-nedlukningen.

Jeg krydser fingrer for, at mine elever ikke skal op i idræt. Det håbede jeg ellers de skulle indtil for en måneds tid siden...