Grønlandsk perlesyning og E-møder

Dagene flyder ud i et. Kun ganske få ting adskiller den ene dag fra den anden. Begrænsningerne kryber ind under huden og skaber et vis tunnelsyn. Og hele situationens alvor hænger som en mørk sky på den ellers så forårsklare og smukke blå himmel. 

Alligevel er der både variationer og lyspunkter.

Som når et medlem sender mig en SMS tidligt torsdag morgen og beder mig ringe. Og da jeg såringer og får fat i hende, bryder hun ud i tårer og fortæller mig at hendes ansøgning, som jeg har hjulpet til med, er gået igennem. 

Som når jeg tænder for dagens næste møde på Skype eller Teams, og spændt venter på at se mine kollegaer tone frem der på skærmen. Jeg kan ikke lade være at vinke til dem og smile. Det er næsten helt ærgerligt, når de slår kameraet fra og jeg kun kan se initialerne. 

Som når jeg her på min hjemmearbejdsplads igen får fornøjelsen af at være sammen med mine børn hele dagen. Det er hyggeligt og vi finder også tid til at få lavet ting vi ellers aldrig når eller har ro til. Påsken er begyndt tidligt hos os i år. Vi maler æg og min samling af grønlandske perler, fra dengang jeg selv gik til grøndlandsk perlesyning i en københavnsk forstad i slutningen af 70'erne, kommer virkelig til sin ret!

Og som nu - hvor jeg gør klar til at tage til TR-møde med skolens ledelse, og tillader mig selv at gå en lang tur gennem skoven for at komme frem. Vi mødes nemlig i det fri ved Hammermøllen. Jeanette har kaffe med og Thomas sørger for kagen i dag. Det er da luksus.

God weekend om ikke så længe.