Dagbog fra lærerlivet i en coronatid
Blog
Dagbog fra Coronaskolen dag 7
Undervisningen online er blevet yderligere udfordret af, at jeg er blevet syg. Der er ikke mange kræfter til at få det hele til at hænge sammen.
Når man både skal prøve at få en skolehverdag til at hænge sammen for sine to egne børn og for sine elever, så hjælper det godt nok ikke, at man selv er snotforkølet. Det lykkedes mig alligevel, at gennemføre et klassemøde på videochat. Det var dejligt at se mange af eleverne og høre hvordan de havde det.
Der er stadig lidt problemer med kommunikationen og mange nuancer går tabt. Jeg har i hvert fald erfaret, at hvis jeg skal se mere end halvdelen af klassen til sådan et videomøde, så skal jeg skrive, at det er obligatorisk. Men man bliver jo klogere hele tiden.
I går kom beskeden om, at vi skal vente til d. 13 april med at komme i rigtig skole igen. Det var nok forventet for de fleste, men jeg blev alligevel ked af det. Jeg savner både den daglige kontakt til kolleger og elever.
Det jeg synes er sværest er, at jeg ikke på samme måde kan justere i en opgave eller i undervisningen udervejs. For jeg har ikke den samme føling med hvrodan eleverne løser opgaven.
