Dagbog fra lærerlivet i en coronatid

Blog

Hvem sidder der bag skærmen?

Hjemmearbejdsdag#3

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Meget af mit arbejde foregår normalt på Helsingør Lærerforenings kredskontor i Stengade, hvor jeg er kasserer og sagsbehandler for medlemmerne i Kreds035.

Men der er, som vi alle ved, intet der er normalt i disse tider. Jeg sidder hjemme og arbejder. Og det gør mine børn også. Dem har jeg 3 af. Bag skærme sidder vi, i hver vores virtuelle verden. Sammen, men alligevel i hver vores verden. Det er underligt.

Til hverdag forsøger jeg ellers at opfordre ungerne til så lidt skærmtid hjemme som muligt. Den har de rigeligt af i skolen. Ligesom jeg har rigeligt af den på arbejde. Jeg prøver at være det gode eksempel og droppe mobilen i hjemmet.  Sjovt nok hørte jeg vores børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gøre sig de samme overvejelser i morges, i sit Facebook-opslag.

Dagbog fra lærerlivet i en coronatid

Lærer i Roskilde Lynne Gilberg, nyuddannet lærer i Virum Anna Hjortkjær og tillidsrepræsentant på Hellebækskolen ved Helsingør Merete Svalgaard Knuhtsen skriver jævnligt om deres lærerliv på Facebook. Folkeskolen.dk har bedt de tre om at dele opslagene med en bredere kreds under corona-nedlukningen.

Nu vil jeg være det gode eksempel og insistere på, at vi spiller Matador eller bager nogle boller sammen.

Pas på jer selv og os andre 🍀