Den Store Pædagog

Blog

Pudsigheder og savn

Kommer vi til at savne noget?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er en af dem, der jubler over, at eleverne skal i skole igen. On-line-undervisning er ikke at sammenligne med den ægte vare. Alligevel kommer jeg til at savne alle de pudsige indfald, som hjemmeundervisning afstedkommer, fx ligesom da:

- En mormor fandt at det var vigtigt at piske flødeskum lige ved barnets computer, hvilket genererede høj lyd (blev mutet) og hvide pletter på barnet! - Moren spankulerede rundt i baggrunden - MEGET klar til at gå i bad!! - Faren var meget uenig med en kollega og valgte at fortsætte samtalen, mens han ordnede barnets kamera på computeren.

Ja, og så er der jo alle de ord og fraser, vi ikke vidste eksisterede, fx: ”en gammel hånd” og ”kan du ikke lige gøre dig selv stille?”.

Den Store Pædagog

Janus Lindknud Jensen arbejder til dagligt som lærer og fra oplevelser i de små klasser henter han inspirationen til historierne om Den Store Pædagog.

Men mest af alt kommer jeg nok til at sende én bestemt ting nogle kærlige tanker. En ting, som har gjort klasseledelse til det nemmeste i verden og har hjulpet lærerne til at praktisere talestrømme uden afbrydelser, nemlig MUTE-knappen!!🙃

God vind til jer alle😀