Den Store Pædagog
Blog
Hvor er blodet?
Livets uforudsigelighed kan være svær at sluge!
Det var en smuk dag. Koldt, bevares. Men den gav en lille smagsprøve på det, der ventede forude, nemlig forårets varme og lys.
Den Store Pædagog var glad. Et nyt år var taget i brug, hvilket betød, at han havde overlevet julens sysler såsom gavetrækning, timevis højtlæsning, julepyntsfabrikering, tur til museet, tur til kirken, luciaoptog, julebingo, ulandskalenderen, og forældremorgenmad. Jo, december var alt andet end en stille og rolig måned! Men nu var bladet vendt, og et nyt år tog fart.
Den Store Pædagog og hans poder var godt igang med at skrive nytårsforsæt, da en lille dreng stillede sig foran ham. “ Nu er den snart ude”, konstaterede purken. Pædagogen, der var lidt usikker på konteksten, smilede pænt og nikkede. “Altså, min tand”, fortsatte knejten, der havde gennemskuet Pædagogens forvirring. “Og jeg har det hele klar, når den kommer ud”. Poden viste sit overlevelseskit frem, der bestod af servietter og små tandlægetamponer. Jo, han var beredt.
Efter lidt tid lød der pludselig en højlydt snøften. Den lille purk havde nu tabt sin tand, hvilket jo var fantastisk. Pædagogen gik ned for at trøste den tandløse dreng og spurgte til smerterne. “Det gør overhovedet ikke ondt, men hvor er blodet!!?.”Pædagogen tog form som et spørgsmålstegn. “Min mor og far lovede, at det ville bløde, men der er ikke noget blod!!” Den skuffede dreng kiggede op på Pædagogen med våde øjne. Han kæmpede bravt for ikke at græde, men måtte kapitulere og brød så sammen!
Da Pædagogen cyklede hjem i det smukke solskin, kredsede hans tanker om den lille tandløse dreng og hans udeblevne drama. Det er da også skuffende. Det mindede ham lidt om de vordende fædre, der i deres hede drømme forestiller sig en vild bilkørsel gennem Københavns gader med hvide klude flagrende ud af vinduet og en kone, der ligger skrigende på bagsædet og er på nippet til at føde. Og som så i sidste ende bliver spist af med en 30 timers maratonseance af en fødsel!!
Jo, det kan somme tider være hårdt at acceptere, at livet er uforudsigeligt og ikke altid former sig, som man havde tænkt og planlagt.
Pædagogen smilede, mens hans tanker pludselig fløj i retning af de såkaldte voksne på Christiansborg, som i den grad havde stået for underholdningen i den seneste tid. Gad vide om de også havde haft servietter og tamponer klar til eventuelle våde øjne og blod?
