Den Store Pædagog

Blog

Klassens bedste stådreng

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en lidt trist og grå dag. Det var præcis en af den slags dage, hvor alt var gråt og lyset manglede. Tågen lå som en dyne i landskabet og mindede folk om, at de skulle være blevet i deres senge!  

Alligevel havde Den Store Pædagog, hans medhjælper og 25 disciple med glæde vovet sig på tur, for selv ikke lidt gråvejr kunne ødelægge gruppens humør. Turen gik til det verdensberømte Experimentariet City, og de små lopper var virkelig spændte. Og spændt var lige præcis også, hvad pædagogen var. Enhver, der har belejret tog og busser med skoleklasser el. lign, ved, at disse udflugter deler familien Danmark i to lejre! Der er dem, der synes, at børn er hyggelige - også i en bus. Og så er der dem, der ..... tja ligner nogen, der ønsker sig langt væk  - for nu at sige det pænt!

Pædagogens lopper var heldigvis nogle trænede lopper, som sædvanligvis opførte sig godt "ude i virkeligheden". Alligevel var pædagogen særdeles opmærksom, da de entrerede Metroen. Indstigningen foregik med militær præcision og alle banditterne blev bedt om at holde godt fast i de gule håndtag. "Vi kan jo ikke have, at der er nogen, der kommer til skade", sagde han, mens han smilede venligt til de øvrige passagerer. En nydeligt påklædt og baressokaffe-drikkende ung herre kiggede nervøst på forsamlingen og lignede een, der bandede indvendigt over, at han var kommet for sent til afgangen før.

Den Store Pædagog

Janus Lindknud Jensen arbejder til dagligt som lærer og fra oplevelser i de små klasser henter han inspirationen til historierne om Den Store Pædagog.

Og så skete det, der ikke måtte ske! Da metrotoget satte igang, tumlede en lille gruppe lopper hen ad gulvet. Det løb Pædagogen koldt ned ad ryggen, og han forsøgte desperat at få dem på højkant. Da de alle stod op, kom pædagogen med det uundgåelige spørgsmål:"Kære venner, hvad er det dog, I laver? Hvorfor holder I ikke fast?" En af de skyldige poder kiggede med store våde øjne på pædagogen, mens han sagde:"Jamen Janus, det var bare fordi, vi ville se, hvem der var klassens bedste stådreng!!"

Havde Pædagogen stået bare 1/2 meter længere væk mod sin egen højre side, så havde hans jakke modtaget en ordentlig mundfuld lunken kaffe fra Baresso. Den foromtale unge herre, knækkede sammen i et stort grin og ud røg den indtagede mundfuld kaffe. Lopperne, der ikke rigtig forstod det sjove, kiggede halvfornærmet på den nu hostende unge mand, der havde malet gulvet med kaffe. Den ene bandit vendte sig herefter mod pædagogen, hvorpå han knastørt spurgte:"Altså Janus. Skal han ikke selv tørre op?" 

Da pædagogen drog hjem, var det med et smil på læben. Først og fremmest havde det været en supergod tur. Søde børn og et dejligt sted som Experimentariet kan man jo ikke klage over. Men at han ligefrem skulle være vidne til spontan højlydt latter i metroen OG have udvidet sit ordforråd på denne grå dag, var næsten ligeså godt. Han tænkte en gang til over drengens udtryk: "Stådreng" - en dreng der er god til at stå! Tja, hvorfor ikke! Måske han alligevel skulle tilmelde klassen til Uge Sex? Og dog! Han kunne jo også bare lade "Klassens bedste stådreng" nyde titlen lidt, inden koden blev knækket!