writing a blog, blogger influencer reading text on screen, social media

Den Store Pædagog

Blog

Skolens nye klæder

Et lille eventyr fra den virkelige verden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der var engang et lille dejligt land, som desværre var blevet ramt af en ulykke. Folk blev syge og kuren mod spredningen var, at folket skulle forblive hjemme og lave sysler. Det pulserende liv blev lukket ned og mange led.

Men en dag blev der lukket lidt op, og de små skolebørn skulle sendes tilbage i skolen. Børn, forældre og de voksne i skolen var glade, men der skulle foretages en masse foranstaltninger, som gjorde skolen lidt anderledes. Det var selvfølgelig en udfordring med lokaler og logistik, men derudover var der pludselig fokus på rengøring, indeklima, små klasser, mange voksne og så var skoledagene reducerede.

Alle skulle vænne sig til den nye hverdag, men efter lidt tid opdagede de voksne, at det forbedrede indeklima, de små hold og mange voksne og de reducerede skoledage gjorde noget ved børnene - de var gladere, og der var glød i øjnene, og skulle man hænge det op på et voksent ord, så var der tale om børn i generel bedre trivsel.

Den Store Pædagog

Janus Lindknud Jensen arbejder til dagligt som lærer og fra oplevelser i de små klasser henter han inspirationen til historierne om Den Store Pædagog.

Da der var gået noget tid besluttede Børnenes og hele landets minister at gå i procession i det knap så syge land, og hun besøgte nu alle de dejlige børn og voksne, som havde været i skole. Med sig havde hun skolens minister og de kiggede nøje på børnenes øjne. ”Se, hvor glade vi er!”, sagde et lille barn. ”Herregud, hør den lille røst”, sagde en voksen og den ene hviskede til den anden, hvad barnet lige havde sagt.

"Men de er jo meget glade og i generel bedre trivsel pga. de nye tiltag i den nye hverdag," råbte til sidst hele folket. Det krøb i de to ministre, thi de syntes, de havde ret, men de tænkte som så: "Nu må vi holde processionen ud." Og embedsmændene gik bagefter og smilede pænt.

Og sådan gik det til, at der ikke skete noget på trods af dette ufrivillige, men veldokumenterede skoleprojekt. Ministrene forblev forblændet af deres egne ideer og ingen ville lade sig omvende af virkeligheden, for så kunne man jo tro, at de enten ikke duede til deres embede eller havde været meget dumme.

Se, det var en rigtig historie.

Powered by Labrador CMS