Den Store Pædagog

Blog

BARE EN REGNORM!?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en rigtig dejlig dag for Den Store Pædagog og hans små lopper. Solen skinnede, og de var gået ned til den lokale sø med fiskenet, lupper, bestemmelsesduge osv. Nu skulle vandhullets hemmeligheder frem i lyset! Nogle af de ivrige drenge talte ligefrem om, at de nok lige ville prøve at fange en fisk. Helst en stor en! Men så meldte der så bare et nyt problem: Hvem skulle have den med hjem? Og hvordan fik de den med hjem? Og ville mor sætte pris på en stor fisk i skoletasken? Jo, der var store forventninger til denne tur!

Da de havde "fisket" lidt tid, blev Pædagogens ører ramt af et højt hyl. "JANUS, JANUS, JANUS..SKYND DIG". Pædagogens blod frøs, og for hans indre udspillede der sig alverdens ulykkelige scenarier. Han spurtede hen til tøsebørnene med sveden løbende ned ad kinderne, mens han spejdede efter tilskadekommende børn. "Hvad, hvor?", fik han fremstammet, da han nåede frem til pigerne. "Se", sagde prinsesserne helt og roligt og langede en hånd op i hovedet på den forpustede pædagog. "Vi har fanget en regnorm!" En ubeskrivelig lykkefølelse bredte sig pædagogens krop, mens han konstaterede: "Nå, var det bare det." 

Se, det skulle pædagogen ALDRIG have sagt. De to trunter kiggede herefter meget fornærmet på pædagogen. "Hvorfor synes du, at det BARE er en regnorm". Og fra det øjeblik indså pædagogen, at han var fuldstændig skakmat. Slået hjem. Sat på plads.Uden at trætte jer læsere så fulgte herefter en længere snak om skabningers berettigelse på jorden. Er nogen mere værd end andre? Og har alle ikke ret til at have det godt? 

Den Store Pædagog

Janus Lindknud Jensen arbejder til dagligt som lærer og fra oplevelser i de små klasser henter han inspirationen til historierne om Den Store Pædagog.

Da pædagogen drog hjem denne dag, var det smil på læben. For første gang glædede han sig til at blive en gammel mand. Ja, for så skulle han leve i en verden, hvor disse små lopper forhåbentlig havde indtaget kontorerne på Christiansborg. Og hvis de ellers kunne blive vaccineret mod den gængse politikersyge, som udmønter sig i, at man skifter standpunkt eller holdning i nødvendighedens politiks tegn, så ville vi dæleme få et paradis på jord. Ikke kun for pædagogen, men for ALLE!!!