Den Store Pædagog
Blog
Statsminister!?!
Hvis nogen skulle være i tvivl?!
Det var en dejlig dag. Solen skinnede og Den Store Pædagog og hans små poder var kommet godt igang med skoleåret. Bavianerne var stadig solbrune og temperaturen indbød stadig til kulørte fodboldtrøjer med tilhørende shorts og små fine kjoler. Vandindtaget var også stadig en smule over det gennemsnitlige, hvilket man kunne takke den rum- og retningsforstyrrede arkitekt, der i tidernes morgen havde bestemt placeringen af skolen.
Nuvel. I klassen skulle der laves noget og efter nøje instruktion var det tid til hårdt arbejde og den lidt kække Pædagog udbrød:”..... og husk at give den en skalle, så I kan blive statsministre en dag.”
Der indfandt sig en kortvarig tavshed. Derefter udbrød flere, at det gad de ikke og at det lød kedeligt. Pædagogen prøvede at tale det høje embede op ved at beskrive statsministerens job, men det bed ikke helt på de små 8-årige. Tilgengæld fløj stillingsbetegnelser som fodboldspiller, sygeplejerske og politimand rundt i luften.
En lille purk slog vejen forbi Pædagogen. Han stod og betragtede Pædagogen og sagde så:”Jeg ved ikke, hvad jeg vil være!” Pædagogen smilede. “Prøv, at høre. Det behøver du heller ikke vide nu. Det skal du nok finde ud af.”
Purken fortsatte:”Jeg ved bare, at jeg vil være ligesom dig og Thomas (matematiklæreren), altså sådan have det sjovt og så kunne lide fodbold.” “Okay”, svarede Pædagogen lettere overrasket, mens han tænkte på, hvilken videregående uddannelse, der skulle til for at ramme de ønsker. Han skulle lige til at kommentere videre på det fine statement, da purken grinende sagde:”Også selvom du holder med det forkerte hold!”, hvorefter han strøg ud ad døren for at arbejde hårdt.
På cykelturen hjem tænkte Pædagogen på, hvor sjovt det var, at ingen af bavianerne så meget som bare overvejede at tage posten som statsminister. Hans forklaring af embedet havde vist heller ikke været så god. Men hey...hvem gider også gå efter rigets næstvigtigste job, når man på fire år kan komme til at bestride det vigtigste! Og så oven i købet have det sjovt og være fuldt accepteret - selvom man holder med det forkerte hold!
