BLOG
Empty article - Subtitle
Danske lærere er SUPERlærere
Hvad har Berlingske, Niels Egelund og Anders Bondo til fælles? De ved åbenbart ikke meget om at være lærer eller om læreruddannelsen. Det er tydeligt i dagens artikel i Berlingske, hvor Egelund og Bondo tryller med uvidenhed og politiske tricks for at få egne ønsker igennem.
Okay jeg skal gerne være den første til at sige det lige så højt som Anders Bondo gør: Der findes lærere i den danske folkeskole, som ikke er gode nok og ikke burde være der.
Så er det sagt.
Men når man ser på den "undersøgelse", som Kraka og Deloitte har lavet , så er det ret tydeligt at hverken de to tænketanke, Berlingske (som bringer historien), Niels Egelund (som altid kommenterer vildt på ting han ikke forstår sig på) eller Anders Bondo ved særlig meget om at være lærer eller om læreruddannelsen.
Groft sagt bliver der sat lighedstegn mellem læreres gymnasiekarakterer og deres evne til at være lærer. Egelund brilliere dumsmart med at sammenligne det med klaverundervisning: "Hvis du går til klaverundervisning ved en lærer, der ikke er særlig god til at spille klaver, så vil resultatet også blive slående lavt. Omvendt vil du blive hammerdygtig, hvis du går til klaverundervisning ved en, der er dygtig til at spille. Det samme gør sig gældende, hvis du i folkeskolen bliver undervist af henholdsvis en dårlig eller en dygtig lærer. Det er logik for burhøns", siger han. Seriøst. Det er han citeret for. Hr. Ekspert i alt om folkeskolen tror altså at et er lærerens egne evner, som kan direkte overføres til den lærendes/eleven. Han ved intet om den danske folkeskole og vores tradition for pædagogisk tænkning og tilgang, hvor vi arbejde helhedsbaseret og bruger didaktiske metoder til at undervise - ikke bare hælde viden i hovedet på børnene.
UDFORDRING: Jeg udfordrer Niels Egelund: han må finde hvilken som helst professor i et videnskabeligt fag, som skal dyste mod mig i at undervise i et emne, som Egelund bestemmer. Kan en fagspecielist vinde over en pædagogisk generalist?
Betyder det at jeg ikke ser problemer i den danske lærerstand? Slet ikke. Jeg ser mange problemer. Det første og vigtigse problem er, at vores arbejdsvilkår er så dårlige at vi ikke kan præstere på højeste niveau. Det er altså ikke blot vores faglighed, der er tale om, men vores muligheder for at udføre vores arbejde.
Dernæst handler det selvfølgelig også om vores uddannelse. Og her kommer Anders Bondo ind fra siden og kaste sig ved siden af Egelund med ligegyldige floskler og løsninger hevet ud af den blå luft. Venneparret mener, at vi skal gøre læreruddannelsen til en 5årig kandidatuddannelse, for så forsvinder problemerne. Altså selvom Bondo erkender at problemet på læreruddannelsen i dag er for få timer, så tror han pludselig at universiteterne, der defakto serverer færre timer til deres studerende end professionshøjskolerne, vil højne niveauet? Problemet forsvinder ikke ved at flytte institution eller øge uddannelsen med et år. Problemet forsvinder mere hvis uddannelserne ikke bare lader dårlige studerende bestå - hvilket de gør pga økonomiske besparelser.
Anders og Egelund referer også til at vi skal have bedre studenter fra gymnasiet, bl.a. ved at sige, at: I 1997 gennemførte otte procent af de 5.000 bedste studenter fra hver gymnasieårgang en læreruddannelse, mens det i 2011 kun var to procent. Desværre er de to tal jo ikke særlig sammenlignelige, da antallet af gymnasieelever i samme periode er fordoblet, og derfor siger det ikke noget om lærerstuderendes evner, men blot at der er mange flere gymnasieelever og mange flere uddannelser at vælge imellem. Statistikken peger derfor hverken på en del af problemet eller en del af en løsning. Det er bare tomme ord, som de to eksperter tror peger på noget.
Anders bruger også sit klassiske "prestige"-argument, om at lærere ikke længere har en lang uddannelse ift gennemsnittet af danskere og at vi skal øge vores prestige ved at få en længere uddannelse. Men den påstand har ikke mange ben at gå på. Lad os sammenligne jordmødre og cand.polit/cand.scient.pol (politikeruddannelsen). Hvem har mest prestige af de to fag? Mit bud er jordmødre. En uddannelse på Professionshøjskolerne som varer 4 år og ikke har noget fast karakterkrav for at komme ind. Hvis man ser på journalister er de faldet i troværdighedsundersøgelser i takt med at flere og flere journalister kommer fra universiteternes uddannelser. Mens 3 af uddannelserne i Top5 over mest troværdige jobs i Danmark er professionsuddannelser. Fodboldspillere har ingen uddannelser, men blandt mange er der stadig meget prestige i at være proffessionel sportsudøver. Prestige og uddannelseslængde hænger kort sagt ikke sammen.
Tænk på dengang hvor lærerfaget var et respekteret erhverv. Dengang hvor lærerne havde medbestemmelse over skolen. Dengang hvor læreruddannelsen var en generalistuddannelse (alle kunne undervise i alt fordi de var dygtige didaktikere). Dengang hvor lærerne havde ordentlige vilkår for at udføre deres jobs. Lad os prøve at arbejde for de dyder - for mere medbestemmelse hos personalet på skolen, for mere og bedre indhold i læreruddannelsen (der er tid nok til at fylde på) og til at vi får gode arbejdsvilkår, så dygtige lærere ikke forlader skolen, men vælger den til.
