BLOG
Empty article - Subtitle
Har hovedstyrelsen tillid til medlemmerne?
Det er forudbestemt hvem kredsstyrelser og medlemmer skal stemme på til hovedstyrelsesvalg.
Som ydmyg og naiv nyudsprunget kandidat til hovedstyrelsen er jeg relativ hurtigt blevet mødt med demokratiets bagside.
Der er så meget jeg endnu har at lære. Oplys mig venligst: Er det korrekt forstået at man ikke har tillid til, at de enkelte medlemmer egenrådigt kan træffe en kvalificeret beslutning om hvem de vælger at stemme på?
Jeg er her ikke for at stjæle stemmer eller kuppe nogen. Jeg er her på samme vilkår som de fastgroede hovedstyrelsesmedlemmer, der sidder tungt bag en tjørnehæk.
Jeg afviger ikke for trusler og ophidselse, det giver mig tværtimod en idé om, at vi er i en langt mere alvorlig situation end jeg havde forestillet mig; vi er nød til at få smækket døren i til det principielle plejer.
Vi er nød til at få demokratiet tilbage - og give rum og mulighed til nye hovedstyrelsesmedlemmer, så vi sammen med erfarne og dygtige hovedstyrelsesmedlemmer kan arbejde kvalificeret og nuanceret.