BLOG

Empty article - Subtitle

Hurra – Vi har en skole i næsten top 100!

Men hvorfor skal vi finde os i at blive ranglistet af Cepos og efterfølgende udsat for håbløse indsatser og ”læren af hinanden”?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Cepos' rangliste 

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har i denne uge offentliggjort deres rangliste over landets skoler. Eller rettere sagt – De har offentliggjort en rangliste over, hvordan sidste års 9. klasser klarede sig i forhold til hinanden korrigeret for undervisningsministeriets ”socioøkonomiske reference”.

Det er her, at en skole i min kreds i min kommune har sneget sig med i næsten-top 100. (en delt 108-plads for at være helt præcis).

Skole eller konkurrence?

Jeg kender ikke eleverne, og jeg kender slet ikke deres forældre. De er ganske givet søde og rare mennesker, der slet ikke vidste, at de var med i en konkurrence. Jeg tror, de troede, at de gik i skole for at lære noget. For at få et så godt afsæt til et godt liv som muligt.

Til gengæld kender jeg deres lærere – De er dygtige!

De er lige så dygtige, hårdtarbejdende og engagerede som deres kollegaer på kommunens andre skoler.

Sidste år var det bare dem, hvor elevernes karakterer i forhold til forældrenes indkomst, antallet af søskende, sammensætningen af klassen, fravær, muligheden for støtte og specialundervisning, held og flid og meget meget mere lige netop faldt sådan sammen, at netop de to klasser klarede sig bedre, end ministeriet havde forudset.

Her vil jeg tillade mig at bruge min ældste datters standardreplik, når noget er helt galt og latterligt: OMG!

Ranglister har konsekvenser

For det stopper jo ikke bare her. Cepos bruger jo ikke tid og ressourcer på at rangliste skoler, fordi der var tid og penge til overs. Cepos’ forskningschef udtaler til dagbladet Politiken, at ranglisten jo ikke er en dom over skoler men skal ses som et redskab.

Men ranglisten har konsekvenser. Skoler placeret i bunden, skal nu ”lære af de bedre skoler”.  Vidensdeling og gensidig inspiration skal løfte skolerne – Alle skoler.

Politikere og forvaltninger i kommuner vil kræve indsatser og opfølgninger på de lavt scorende skoler. Noget må gøres!

Folkeskolen har brug for tid og ressourcer

Folkeskolen har ikke brug for et redskab der fremhæver nogen og udstiller andre ud fra tilfældigheder og socioøkonomiske referencer.

Folkeskolen har ikke brug for tænketanke, der laver ranglister til New public Management af samfundets vigtigste dannelses- og uddannelsesinstitution.

Folkeskolen har brug for fagligt og pædagogisk dygtige lærere og ledere, der har tid og reelle muligheder for at leve op til folkeskolens formål – På deres skole!

Fri os fra tilfældige ranglister - OMG!