BLOG
Empty article - Subtitle
Lærernes stemme skal høres i hovedstyrelsen
Valgindlæg til folkeskolen
Projektmani forhindrer god skoleudvikling
Skolerne er udfordret af et stort pres helt ind i klasseværelserne. Undersøgelse fra EVA 2019 viser, at 86 procent af skolelederne føler sig presset til at igangsætte nye indsatser. Undervisningsministeriet presser lokalpolitikerne, som presser forvaltningen, der igen presser lederne. Alt for mange ønsker indflydelse helt ind i klasseværelset, selvom de er langt væk. Det er ikke fordi skolen skal have helt ro, men den skal skærmes for overflod. Vi skal som lærere forholde os til ny forskning, og implementere det meningsfuldt, samtidig med at der skal være tid og ressourcer til indsatser, der giver mening på de enkelte skoler. Det er ikke antallet af indsatser, der kendetegner god skoleudvikling. Fagforeningen bør blande sig i samarbejdet - ude i feltet - mellem forvaltning og skoleledelse, så der kommer en åben dialog om skolernes ressourcer, om hvilke projekter der skal igangsættes - og hvilke der lukkes ned.
Med anbefalingerne fra NyStart, skal hovedstyrelsen forhandle arbejdstidsregler for lærerne. Vi har brug for centrale aftaler om forholdet mellem undervisning og forberedelsestid, om tydeliggørelse af sammenhæng mellem opgaver og arbejdstid og om skoleledelse.
Lærernes stemme skal høres i hovedstyrelsen
Som indflydelsesrig lærerforening, skal vi fremover i langt højere grad være involverende - helt ud på de enkelte skoler. Hovedstyrelsen skal repræsentere de enkelte lærere, og det kan man kun ved at høre sit bagland.
Jeg stiller op til hovedstyrelsen, med konkret viden fra klasseværelsets virkelighed. Jeg kan bidrage til den fornyelse lærerne har brug for, og til arbejdet hen mod en respekt for professionen, ved at tale lærerne op.