Min tale til Hovedstyrelsen

Jeg vil holde min tale til jer stående. Jeg vil gerne kunne se jer alle. Det kan også sammenlignes med formandsposten: At rejse sig for fællesskabet og som den første blandt lige.

Kære Hovedstyrelse, kære kollegaer.

Denne tale er til jer og skal være mit biddrag i den indstilling vi om lidt skal foretage til den vigtigste tillidspost i Danmarks Lærerforening. Jeg ved I alle har læst valggrundlaget, så der er ingen grund til at gentage fra ende til anden.

Jeg ser i jer den samme ild og de samme brændende ønsker, som jeg ser hos de medlemmer der med deres valg har givet os vores tillidsposter. Jeg ser en Hovedstyrelse sammensat af rigtig gode folk, af ekspertise, viden, idéer og erfaring, som i fællesskab har alle forudsætningerne for at gribe de muligheder vi står overfor og på en måde, hvor vi gør det med den helt nødvendige respekt og omtanke for den hverdag og de problemer alt for mange af vores medlemmer står med i hverdagen. Vores mål er fælles.

Vi vil kæmpe for at sikre alle vores medlemmers frihed til at udøve og anvende deres professionelle dømmekraft og viden, vi vil kæmpe for alle vores medlemmers gode og ordentlige løn- og arbejdsforhold og vi vil kæmpe for alle vores medlemmers gode og sunde arbejdsmiljø.

Det vigtigste valg, der skal ske nu og i den kommende periode er et aktivt tilvalg om at fortsætte ad professionssporet. Og med ”vi” mener jeg ikke kun os her i Hovedstyrelsen. Jeg mener vores kredse, vores valgte og især medlemmerne. De medlemmer, som i 7 år har stået med konsekvenserne. Midt i den virkelighed, hvor rammerne og mulighederne er virkelige. De medlemmer, som er tyndslidte og som i den grad trænger til det løft vi kæmper for. I nogle kredse vil det være nemmere at genrejse energien og troen på alt det, der var grunden til de valgte at blive lærere. I nogle kredse vil det være svært. Meget svært. I alle kredse vil vi som Hovedstyrelse skulle påtage os et særligt ansvar for at være med og støtte op. I kender vreden og den desværre ofte berettigede kritik af de forhold vores medlemmer bliver budt. Men lad mig sige det sådan, at hvis vi ikke – på trods af det - genrejser bevidstheden og gejsten i professionen og professionsstrategien hos vores medlemmer, er det min vurdering, at vi risikerer at blive en selvopfyldende profeti, der bekræfter det, der med vold og magt blev påtvunget os, både før og efter 2013.

Mange nye medlemmer er kommet til siden vi sidst tog det valg om at følge og forfølge professionsstrategien og meget er sket siden. Fremtidens superlærere er også på vej. Det er nu vi skal holde fast og styrke vores egen argumentation og faglige stolthed fra top til bund. Det bliver forudsætningen for vores arbejde fremover og hænger uløseligt sammen med det vi har sat i gang med den nye aftale. Vi vidste det godt dengang vi lagde grundstenene, men det aktive tilvalg kræver en formand for hvem det er grunden til at ville stå i spidsen.

I det arbejde ved vi, at vores fundament - Danmarks Lærerforenings politikker, principper og idealer - ikke kommer ud af ingenting. Generationer før os og også nogen af dem, der er til stede her, har overleveret et stærkt fagligt fundament. Et fundament vi hele tiden udvikler og bygger videre på. For vi er en levende fagforening – og det skal vi blive ved med at være. Vores nu afdøde kæmpe Jørgen Stampe lavede en beskrivelse, der var rigtig dengang, som nu: ”Lærerarbejdet indeholder kimen til det mest meningsfulde arbejde i hele verden, bagsiden af medaljen er retten til at opfylde umættelige behov.” Han og andre skabte professionsidealet. Anders Bondo Christensen og mange af os her skabte Folkeskoleidealet.

Det skal omsættes og have liv.

Kære Hovedstyrelse. Arbejdet med at indgå overenskomster er aldrig et afsluttet kapitel. Det fortsætter altid, for vi skal til enhver tid kunne tegne vores medlemmers overenskomst i takt – og gerne på forkant - med udviklingen af samfundet, arbejdsmarkedet og folkeskolen. I det arbejde, som udspringer af vores forpligtelse overfor vores medlemmer, skal vi også fortsætte arbejdet for det store fællesskab i den samlede fagbevægelse. Vi må aldrig blive os selv nok, for så svigter vi det mål vi selv satte tilbage i 2013 – at en samlet fagbevægelse er den bedste garanti for at 2013 aldrig sker igen. Bliver det nemt? Nej. Men holder vi fast kan vi lykkes.

Arbejdet med at forbedre, ændre og styrke folkeskolen er bestemt heller ikke et afsluttet kapitel. Nok kan vi håbe på arbejdsro og skele til lande som fx Finland, men vi befinder os i Danmark. Og med den danske skoletradition og med det politiske landskab vi har, skal vi både bruge det momentum vi har nu og gøre alt hvad vi kan for at det momentum fortsætter. Jeg har et billede af hvordan og det vil kræve meget af os alle. Og jeg ved, at vi sammen kan styrke vores position og indflydelse, så vi både nu og fremover bliver det naturlige omdrejningspunkt, hver gang der skal træffes beslutninger om folkeskolen både centralt og lokalt.

For at sætte kraft bag det arbejde skal vi turde udvikle og styrke den organisation vi har og vi skal tænke i hvordan vi styrker medlemmernes rettigheder og muligheder. Det er medlemmernes opbakning og deres engagement, der er vores legitimitet. Vi skal have mod til at bygge på det fintmaskede net, som vi består af og bruge den kvalitet, at vi i alle afkroge af Danmark er tæt på vores medlemmer og har en struktur som meget få andre. Og vi skal fortsætte og udvikle vores arbejdsmiljøpolitiske satsning. Vi skal som Hovedstyrelse turde blande os uden at være påtrængende. Vi skal turde involvere os direkte uden at være belærende. Vi skal inspirere, lytte, handle og anvise løsningerne uden at overtage styringen. Vi skal være hele foreningens Hovedstyrelse.

Jeg er strategisk, analytisk, nysgerrig og jeg er vedholdende. Jeg er også socialt anlagt og nyder jeres selskab – også i mere uformelle rammer – og det vil jeg gøre uagtet hvem I indstiller. En stærk fagforening er også en forening, der kan rumme og sætte pris på forskellige holdninger. Jeg har hele mit liv engageret mig, hvor end jeg kunne og grebet de muligheder jeg har fået. I lærerarbejdet, i Danmarks Lærerforening, i politik. Det ligger i mit DNA, at involvere mig, at engagere mig og at kæmpe for alt det, der kan skabe en bedre fremtid for andre. Sådan er jeg – og jeg giver ikke op.

Vil I have en ildsjæl og én står ved og efterlever vores principper og idealer og står ved sine holdninger og meninger?

Vil I have én, der ikke er bange for at erkende og lære af sine fejl og som ved det jeg ikke kan og ikke er bange for at bede om hjælp og lære nyt?

Vil I have én, der har overskuddet og viljen til at samle? Os, kredsene og medlemmerne. Én der ser jer, jeres ønsker og anerkender jeres kvaliteter og kompetencer, uddelegerer og bringer jer i spil?

Vil I have én, for hvem nederlag ikke er en mulighed og hvor medlemmerne og Danmarks Lærerforening altid kommer først?

Hvis I vil have det, så skal I indstille mig.