
BLOG
Empty article - Subtitle
Autoritetsfald
Lærerne har, som så mange andre, oplevet et fald i autoritet. Hvad skal der til for, at lærerne får autoriteten tilbage?
Lærernes egen skyld. Det siges flere steder at lærerne bærer en del af ansvaret for mistet autoritet. Naturligvis. På samme måde som politiet bærer en del af ansvaret for sit tab af samme. Det samme kan siges om læger, dommere, skoleledere, Jahve og mange andre, tidligere uomtvistelige, autoriteter. Man kan ikke finde hele forklaringen i, at man har hvilet på laurbærerne, men noget er der om snakken. Både Per Fibæk Laursen og Lars Trier Mogensen er inde på det andetsteds i Folkeskolen.dk(28. okt. 2017).
Autoritet er tjent, ikke givet. De fleste kender eller har mødt en leder som ikke havde den. Autoriteten. Trods nok så mange fine uddannelsesbeviser, stærke mentorer eller fine titler. Autoritet tildeles formelt ved titel, men tjenes ved handling. Dette gælder også for klasse-rummets ledere, lærerne.
Tiden er moden til handling. Lærerne bør, såvel som alle øvrige ovennævnte autoriteter, handle ved at insistere på sin professions berettigede, faglige integritet. Lærere skal ikke fordre hverken ”total lydighed” eller udleve mantra som ”Jeg alene vide”. Vi lever i en tid hvor sandhed er en relationel og historisk betinget størrelse. Ikke desto mindre er noget bedre end andet. Det har vi nogle Kanon gode eksempler på.