En positiv fortælling er det vigtigste

Hvis en elev har svært ved at læse og skrive - dyslektiske vanskeligheder - er der stor risiko for, at det kan føre til en negativ selvforståelse af, at han eller hun er dårlig, ukoncentreret og måske også doven i skolen. En selvforståelse som ikke bare følger eleven videre gennem uddannelsessystemet, men virker ind på hele elevens fortælling om sig selv.

Arbejder man bevidst på at give elever med dysleksi en positiv selvforståelse, skabes der derfor meget bedre betingelser for at lære nyt. Det er konklusionen på Maria Dybdahl Damsgaards bachelorprojekt fra VIA Læreruddannelsen i Aarhus.

Og her spiller lige netop læreren en afgørende rolle.

Modstand mod at lære

På sit fjerde semester på Læreruddannelsen var Maria Dybdahl Damsgaard i praktik på en ordblindeefterskole, og her oplevede hun, hvordan mange elever kom med en stor modstand mod at lære. En modstand der først skulle arbejdes med, før det overhovedet var muligt at nå eleverne med det faglige stof. Og en modstand som i høj grad udsprang af tidligere negative oplevelser i folkeskolen.

- Det var mødet med efterskoleeleverne, der gav mig lyst til at finde ud af, hvordan man som lærer kan hjælpe elever med dysleksi, så de får en positiv selvfortælling, fortæller Maria Dybdahl Damsgaard. For læreren spiller en rigtig stor rolle her.

Læreren er rollemodel

Men mange lærere mangler, ifølge Maria Dybdahl Damsgaards undersøgelse, redskaber til at støtte eleverne i at få skabt en mere positiv fortælling.

- Blandt andet har den måde læreren forholder sig til og kommunikerer med den dyslektiske elev stor betydning for, hvordan hele klassen gør det. Læreren er jo en rollemodel, siger hun.

Hun efterlyser også en større bevidsthed om at undervisningsdifferentiere på en måde, der tilgodeser dyslektikere. Redskaber der med fordel kunne tilbydes i læreruddannelsen eller gennem efteruddannelse.

- Når det gælder undervisningsdifferentiering er det især vigtigt, at læreren har kendskab til de IT-hjælpemidler for dyslektikere, der er tilgængelige, forklarer Maria Dybdahl Damsgaard. Og det er vigtigt, at læreren får skannet alle tekster ind, så dyslektikerne kan få dem oplæst på computer. Men det er samtidig vigtigt, at læreren sørger for at udfordre dyslektikerne i forhold til, at de godt kan læse og skrive selv – måske bare på et andet niveau end de fleste af deres klassekammerater.

Også elevernes forældre efterspørger en bedre dialog med lærerne. En spørgeskemaundersøgelse, som Maria Dybdahl Damsgaard lavede i forbindelse med sit bachelorprojekt, viste, at forældrene i høj grad savner et større samarbejde med skolen.

Maria Dybdahl Damsgaard sammenfatter:

- Forældresamarbejde, samarbejde med læsevejlederen, brug af IT-værktøj og klassekammeraternes tilgang er alle faktorer, som læreren har afgørende indflydelse på, og som kan bidrage til at skabe en positiv frem for en negativ selvfortælling om dysleksi.

Fortællingen kunne lyde sådan her…

Men hvad er så egentlig en positiv fortælling om dysleksi?

- Der er en dreng med dysleksi på den folkeskole i Aarhus, jeg arbejder på nu, siger Maria Dybdahl Damsgaard, der virkelig tror på sig selv. Han har rigtig godt styr på sine IT-hjælpemidler, og han ser det ikke som et nederlag at tage computeren frem og få læst sin tekst højt, men som et middel til at komme videre. Han holder sig ikke tilbage og gemmer sig i timerne. Så er vejen banet for læring og dermed for videre uddannelse.