Læreruddannelsens forening for madkundskab
Blog
Mål og madkundskab
Så blev det endelige vedtaget
Færdigheds- og vidensmålene i Fælles mål nu kun er vejledende og ikke længere bindende. Fremover kan lærerne tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i kompetencemålene og færdigheds- og vidensområderne. I faget madkundskab drejer det sig om fire kompetenceområder med tilhørende kompetencemål og i alt 14 færdigheds- og vidensområder. Så nu ser det bindende element i madkundskab således ud:
1. Mad og sundhed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Sundhedsbevidsthed, Ernæring og energibehov, Hygiejne
2. Fødevarebevidsthed: Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed
Råvarekendskab, Bæredygtighed og miljø, Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger, Kvalitetsforståelse og madforbrug
3. Madlavning: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen
Madlavningens mål og struktur, Grundmetoder og madteknik, Madlavningens fysik og kemi, Smag og tilsmagning, Madens æstetik
4. Måltid og madkultur: Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår
Måltidets komposition, Måltidskultur
Overskrifterne på det grundlæggende faglige indhold ligger dermed stadig fast. Jeg vil dog støtte professor Karen Wistoft i, at det er ærgerligt, at målene nu kun bliver vejledende ( https://www.folkeskolen.dk/614988/madkundskabslaerer-faerre-bindende-maal-giver-mig-mere-frihed ).
Fint, at der nu er frihed indenfor ovenstående ramme til at opstille mål for undervisningen, men jeg håber ligesom Karen Wistoft, at I madkundskabslærere fortsat vil bruge færdigheds- og vidensmålene som pejlemærker i undervisningen. De oprindelige færdigheds- og vidensmål for madkundskab er nemlig ganske udmærkede. De viser fagets bredde og dybde. Javel, der er mange, men det er sådan set ikke målene, der er noget i vejen med – det er den tid, vi har til at nå målene, der er problemet. For det er selvsagt, at det er en fuldstændigt umulig opgave, at nå 56 flotte mål på et års obligatorisk undervisning. Der kræver mere langt mere tid at komme i mål med det. Så endnu et godt argument for at give faget mere plads på skemaet i den danske folkeskole.
