Læreruddannelsens forening for madkundskab

Blog

Smag på det

Design af læremidler i madkundskab på læreruddannelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ingen undervisning uden læremidler. Det ved enhver lærer. Læremidler er mange ting, men oftest tænker vi på bogsystemer og e-læringsportaler, når vi hører ordet. Nogle af disse er givet på forhånd, nogle må redidaktiseres, men andre må skabes helt fra bunden for at de passer til eleverne. At håndtere læremidler i sin professionelle praksis kræver særlige kompetencer. Men hvordan bliver man i stand til at tage hånd om dette felt i løbet af læreruddannelsen?

Særligt faget madkundskab stiller store krav til lærerne om at være i stand til at kunne udarbejde didaktiseret materiale. Man kan ikke bare printe en opskrift fra nettet og stikke eleverne den i hånden. Den må omskrives og tilpasses ud fra forskellige faglige og didaktiske kriterier.

På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har vi gjort os erfaringer med at involvere lærerstuderende i faget madkundskab i at udarbejde didaktiske læremidler igennem et samarbejde med projektet Smag for Livet. Arbejdet er blevet til en del af dette hæfte, Smag og Læring, der er et gratis forløb til lærere og andre interesserede.

Læreruddannelsens forening for madkundskab

I Læreruddannelsens forening for madkundskab er professionshøjskolernes madkundskabsundervisere samlet om at styrke og udvikle madkundskabsfaget såvel på læreruddannelserne som i folkeskolen. Med denne blog ønsker vi at sætte fokus på faget gennem deling af faglig viden og holdninger.

Smag og Læring kan downloades gratis her

Forløbet består samlet set af fire temadage, der alle har smag som en vej til læring tilfælles, og hvor guleroden er valgt som omdrejningspunkt for undervisningen, ikke blot i madkundskab, men også i naturfag, dansk og historie. Læremidlerne til de enkelte temadage er blevet prøvet af og evalueret i fem såkaldte smagsklasser på mellemtrinsniveau.

Hvordan kan man udvikle kompetencer i forhold til læremidler?

De lærerstuderende blev inviteret til at udvikle læremidler til temadag nummer tre, hvor eleverne i faget madkundskab i praksis skulle bruge den viden og de erfaringer, de på temadag to havde opnået om, hvordan gulerødder skifter smag og tekstur ved forskellige tilberedningsformer.

Forløbet blev tilrettelagt som en del af de studerendes undervisning i madkundskab på læreruddannelsen. De lærerstuderende blev indledningsvist introduceret til de forudgående to temadage for at få kendskab til elevernes forudsætninger. Dernæst gik en didaktisk refleksionsproces i gang på holdet. Der skulle tages mange beslutninger, og mange spørgsmål af såvel faglig som fagdidaktisk karakter var en del af refleksionsprocessen, f.eks.

  • Hvordan sikrer man en eksperimentel tilgang?
  • Hvilke og hvor mange retter skal indgå?
  • Hvordan kan elevernes oplevelser med tekstur og smag inddrages?
  • Hvilke rammer og krav er der til opskrifter og opgaver?
  • Hvordan skal opgaver og opskrifter formuleres?

Denne proces var tidskrævende, men meget konstruktiv, og endte med, at grundlaget for temadag nummer tre blev skabt. Læreruddanneren i madkundskab fungerede som sparringspartner og skribent undervejs.

Herefter afprøvede de lærerstuderende læremidlet i deres egen undervisning, og på baggrund heraf kunne de foretage de nødvendige justeringer. Læremidlet blev færdiggjort, og de studerende fik lejlighed til at afprøve det ved at gennemføre undervisningen i de fem smagsklasser på temadag tre. Derefter blev det evalueret og rettet til og findes nu i bogen ’Smag og Læring’ og inden længe også på Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.

Og hvad kan vi så bruge det til?

Det skitserede samarbejde mellem Smag for Livet og læreruddannelsen er et eksempel på, hvordan man kan betragte læremidlets rolle i læreruddannelsen på en ny måde. Læremidler kan med fordel ses som en didaktisk tilgang og ikke kun som et didaktisk emne. Denne tænkning medfører, at de studerende opnår kompetencer i relation til læremidler ved at lære gennem design og afprøvning af læremidler og ikke blot lærer om læremidler. I dette forløb viste det sig at være motiverende for de studerende, at de selv skulle undervise med læremidlet samtidig med, at de også vidste, at det ville publiceret. Ved at designe læremidler sammenkobles fag, almen didaktik og fagdidaktik på en frugtbar måde. Udvikling af læremidler skaber forbindelsen mellem teori og praksis og kan derfor med fordel tænkes ind i læreruddannelsen i højere grad, end tilfældet er i dag.

Og behøver man så et projekt som Smag for Livet for at gøre dette? Nej, undervisningen på læreruddannelsen i de forskellige fag kan rumme denne måde at arbejde på. Det skal blot sættes i system, og her kunne praktikken komme på banen. Hvorfor ikke udvikle sine egne læremidler i undervisningsfagene som en del af forberedelsen til praktikken fremfor kun at arbejde med færdige læremidler? Det ville i hvert fald sende læremiddelkompetente lærere ud i praksis, og det må være efterstræbelsesværdigt, for som sagt: Ingen undervisning uden læremidler.