Formodninger om en evalueringsrapports tilblivelse

Der er møde i Danmarks Evalueringsinstitut, også kaldet EVA. Analysedirektør Michael, specialkonsulent Dorthe, statistics manager Simon og kommunikationskonsulent Sofie er til stede. Mødelokalet er lyst og rummeligt, med en glasvæg ud til gangen, hvor andre medarbejdere går frem og tilbage, nogle talende i telefon, andre med papirer i hænderne. Der er aktivitet og engagement i det visionære institut. Michael tager ordet og indleder mødet:

MICHAEL: Ja, god morgen og velkommen. Vi skal sætte rammen for vores næste store undersøgelse. Som I kan se på mødeindkaldelsen, skal den handle om gymnasieområdet. De sidste 40-50 år har der som bekendt været en hidsig debat om fagligheden i gymnasiet, og i medierne kommer der hele tiden nye, mavesure historier om at den skulle været faldet så og så meget. Det er på tide, at vi skærer igennem og får tilvejebragt noget solid viden om, hvordan det reelt står til. Så: Lad os åbne ballet! Dorthe, du har gjort dig nogle tanker om et muligt undersøgelsesdesign, ikke?

Dorthe retter sig nervøst op i stolen.

DORTHE: Jo, det har jeg. Først vil jeg lige sige, at jeg altså stadig er ret ny her, så I må endelig komme med gode input og kommentarer, hvis jeg skyder helt ved siden af. Min tanke er, at vi kunne spørge fx 1000 erfarne undervisere fra både gymnasiet og dets aftagerinstitutioner om deres oplevelse af det faglige niveau, og så sammenholde deres svar med repræsentativt udvalgte årsplaner, eksamensspørgsmål, eksamensbesvarelser og lignende fra henholdsvis 1977, 1987, 1997, 2007 og 2017. Til sidst sammenholder vi resultaterne med timetal til fagene, økonomiske resurser til materialer og andre objektive forhold med betydning for undervisningen. Jeg ved ikke, om det er muligt, men jeg tænker, at det kunne være en god ide.

Dorthe sænker blinket og famler ved sin Ipad, tydeligvis usikker og genert. De andre smiler til hende, og efter lidt tid rømmer Simon sig:

SIMON: Det er nogle fine tanker, Dorthe, men jeg tror, at vi skal passe på med at forhaste os. Det er rigtigt, at vi skal se nuanceret på sagen – og der synes jeg, at dit forslag har nogle gode takter. Dog er jeg bange for, at vi med din fremgangsmåde vil få nogle ret urepræsentive svar. Rigtig mange undervisere - især de erfarine - er altså ganske biased i deres opfattelse, og vil sandsynligvis svare meget negativt. Skulle vi lave noget lignende – fx som en delundersøgelse -, vil jeg mene, at vi skal spørge rektorerne, måske suppleret med nogle kvalitativt udvalgte undervisere, som vi formoder er mere nuancerede i deres syn på tingene. Så vil vi i hvert fald få nogle mere kvalificerede svar. Allerhelst bør vi nok snarere basere undersøgelsen på den intenderede faglighed, altså hvordan man politisk har sat ambitionsniveauet.

DORTHE: Undskyld, hvis jeg spørger dumt, men har politikerne ikke altid haft høje ambitioner på gymnasiets vegne? Vil vi ikke bare kunne konkludere, at det altid har været super-duper?

SOFIE: Jo, det har du da ret i, men vi bliver i valget af undersøgelsesdesign nødt til at være både realistiske og konstruktive. Vi må lave noget, der er praktisk gennemførligt, og som bidrager til en større offentlighed klarhed, ikke forvirring.

Dorthe nikker, og ser ned i bordet. Michael registerer opmærksomt Dorthes reaktion, og smiler omsorgsfuldt til hende.

MCHAEL: Jeg synes, at det er nogle gode betragtninger, I alle sammen er kommet med. Herligt! Lad os lave en undersøgelse med vægt på den intenderede faglighed. Jeg synes, at Sofie skal komme med et udspil til kommunikationsstrategien i forbindelse med undersøgelsen, hvorefter analyseafdelingen kan fastlægge de nærmere detaljer om dataindsamling og efterbehandling. Det bliver super. Nogen spørgsmål?

DORTHE: Ja, nu spørger jeg sikkert dumt igen, men…

Michael afbryder hende.

MICHAEL: Dorthe, her er ingen dumme spørgsmål. Det er kun godt, at du udfordrer os i vores vanetænkning. Kom endelig med det!

Dorthe sukker lettet.

DORTHE: Men vil der ikke være nogle, der vil kritisere vores undersøgelse, hvis vi fokuserer for meget på den intenderede faglighed? Fx bør vi vel i det mindste tage højde for det reducerede timetal og det øgede optag? De ting må da indvirke på fagligheden i gymnasiet? Vores konklusion må da sige noget herom?

SIMON: Super pointe, Dorthe! Jeg tror, at du har helt ret. Der vil komme kritik. Men så må vi henvise til, at vi er et analyseinstitut, der arbejder med fakta, ikke synsninger. Vi ved jo ikke, om et reduceret timetal eller et øget optag har negative konsekvenser for fagligheden som sådan. Det kan da godt være, at det har, men vi ved det ikke. Mange gymnasier arbejde jo eksempelvis i dag med synlig læring, der ifølge forskningen har super god effekt. Derfor er det da muligt, at niveauet faktisk bliver højere med færre timer. Vi kan i hvert fald i vores konklusion ikke påstå det modsatte.

SOFIE: Jeg er enig med både Dorthe og Simon. Vi skal være forberedte på en sådan kritik, hvis vi konkluderer skarpt på den intenderede faglighed, men vi må stå fast på, at vi arbejder med fakta.

Michael ser sig omkring, og konstaterer, at alle har sagt, hvad de ville.

MICHAEL: Godt så! Vi laver en dokumentanalytisk undersøgelse med konkluderende fokus på den intenderede faglighed i gymnasiet fra 1970 til i dag, og Sofie udarbejder en strategi, hvor vi formidler budskabet om, at den er næsten identisk i hele perioden. Analyseafdelingen laver derefter et datasetup og nogle ekspertgrupper, og så kører vi! Tusind tak for gode input. Jeg glæder mig til at se den færdige rapport. Tak for i dag!

Folk rejser sig og går. Michael klapper Dorthe på skulderen på vej ud, og nikker anerkendende til hende.

Note:

Ovenstående dramaturgiske fremstilling er 100% fiktion, og har intet med virkeligheden at gøre. Ligeledes er navne og titler helt tilfældige, og har ingen sammenhæng med hverken nulevende eller historiske personer. Dog er stykket lettere inspireret af følgende publikation: https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/faglige-udvikling-gymnasiet