BLOG
Empty article - Subtitle
Sociale medier ind i årsplanen
Unge og sociale medier. Det er noget af en mundfuld at forholde sig til. De unge – er som unge altid har været – søde, sjove, sociale, udfordrende, egoistiske, selvstændige – og alt muligt mere. Men i dag er de unge også på sociale medier – og det er en ny virkelighed, som vi (og de) skal forholde sig til. Og igen kommer danskfaget i spil – for det handler også om afkodning, kildekritik, kommunikation – og dannelse.
Sociale medier er en del af de flestes liv – både børn, unge og voksne. Facebook, Instagram, Snapchat, Youtube, Twitter – og sikkert mange flere, som jeg ikke kender til. Hvert medie med sit eget særpræg og funktion.
De sociale medier bringer folk tættere sammen, mener nogle. Andre mener det modsatte. De unge befinder sig oftest på mange medier af gangen – og for nogen fylder det mere end godt er.
Fornyligt deltog jeg i et kursus, hvor det handlede om unge og deres brug af sociale medier. Det blev afholdt af ekspert i sociale medier, Lykke Møller Kristensen, som også står bag hjemmesiden SoMe-right.com. Hun er ofte set i medierne og i den offentlige debat om unges brug af sociale medier.
En øjenåbner
Det kursus blev en øjenåbner for mig.
Jeg benytter selv Facebook og Instagram privat – men den verden hun viste og fortalte om på bl.a. Facebook overraskede – og skræmte – mig. Det var historien om mobning af helt unge mennesker, der uden skyld bliver truet eller holdt ude af sociale sammenhænge. Det var historien om like-kulturen – om at det handler om at få flest likes – og at man ingen midler skyr for at opnå dem. Det er historien om de helt hårde og diskriminerende grupper, der hænger folk ud offentligt – med flere end 100.000 medlemmer. Den ”underverden” på Facebook dukker ikke op i mit feed, men i mange unges. Hvad er det for en kultur, der bliver hverdag der?
Smartphones med nem adgang til de sociale medier er et positiv skridt i den digitale verden – det mener jeg også. Men jeg kan også se de mange udfordringer og konflikter, der knytter sig til selvsamme.
FOMO og mobning
Man taler om en afhængighed af mobiltelefonen – og for nogle også de sociale medier. Man kalder fænomenet ”Fear of missing out” (FOMO) – altså frygten for at man går glip af noget, hvis man ikke konstant er locket på sin profil. Hertil knytter sig et pres og for nogen stress for at nå det hele – være digitalt på og samtidigt klare andre vigtige ting i sit liv. Hvad gør det ved det moderne ungdomsliv?
Så er der hele fake news-debatten, som udvikler sig mere og mere – med Donald Trump i spidsen. Hver gang de unge (og os andre) liker en artikel eller deler et opslag, så er vi med til at udbrede kendskabet til netop den historie. Men er den sand? Er det fakta? Det ved vi ikke altid – og vi når ikke altid at tænke på den del inden vi med et enkelt klik har ”synes godt om”.
Hvem er afsender af artiklen? Hvem skriver her? Hvad er deres motiv for at skrive sådan? Det kræver en stor bevidsthed, som nok ikke altid er til stede, mens vi ”zapper” rundt på de sociale medier.
Mobning. Det er de sociale medier desværre også medvirkende til – eller de er i hvert fald et hurtigt og nemt medie til at få udbredt dumme kommentarer og ubehagelige bemærkninger på. Et område mange skoler allerede er opmærksomme på og prøver at dæmme op for.
Sorte udsigter
Sorte udsigter for fremtiden, hvis man spørger mig. Og så har vi ikke engang berørt problematikken med at koncentrere sig i længere tid af gangen, at fordybelsen har sværere og sværere vilkår og så hele det sociale samspil mellem unge mennesker – hvordan er min rolle på de sociale medier? Og hvordan er den udenfor?
Nuvel der er også positive sider – selvfølgelig: fællesskaber om et emne eller interesse, grupper hvor man kan støtte hinanden og andre former for netværk.
Men ulemperne er til at få øje på – og derfor skal der undervisning til!
Digital dannelse
Danskfaget skal her byde ind med analytiske redskaber for at kunne forstå og gennemskue den kommunikation, der foregår digitalt – en bevidsthed om hvordan man selv kommunikerer på en god og ordentlig måde. En sund kildekritik. En forståelse af hvordan likes påvirker os og hvordan vores hjerne reagerer, når den får det ”kick” et like er. Den digitale dannelse, der er nødvendig for at vi kan leve sammen på en sund og god måde – både irl og i den digitale verden.
Hvordan gør vi så det? Ja, der er mulighederne nok ligeså mange som der findes sociale medier – men jeg tror, det handler om at tage udgangspunkt i det helt konkrete, som de unge oplever på de sociale medier. Spørg dem hvad de oplever – og hvordan det føles. Find eksempler på kommentarer, der går over grænsen (desværre ikke svære at finde). Lav en happening, hvor eleverne fremsiger de statusopdateringer de ser i deres feed – hvordan opleves det, når de bliver råbt ud på gaden?
Digital dannelse skal på dagsordenen. Det gælder ikke kun for de unge – det gælder også for os. Men lad os gøre vores elever til kritiske forbrugere af de sociale medier.
Så hermed en opfordring til at få de sociale medier ind i årsplanen.
Jeg har søgt og søger stadig ny inspiration her:
- Bog: Børn og sociale medier af Lykke Møller Kristensen
- Hjemmeside med inspiration til både forældre og skoler: http://some-right.com/
- Podcast med Svend Brinkmann om sociale medier: Brinkmann på P1, (07.06.2017)
