Menneskets natur og et tilbagevendende spørgsmål

Vi - eleverne og jeg - drøfter sommetider store ting i religionstimerne. Her er det fx emner som "tomhed", "ensomhed", "uvished" og "ondskab" vi debatterer sammen.

Ét af de tilbagevendende emner for eleverne er spørgsmålet om godt og ondt. Især sidstnævnte. Hvad får mennesker til at gøre ondt? Er mennesker onde? Begår de blot onde handlinger? Kan alle mennesker begå ondskab?

Det er spørgsmål forankret i en dybere virkelighed. Navnligt gælder disse spørgsmål det alt overhængende spørgsmål omkring menneskets iboende natur. 

Er denne natur en konstant størrelse eller en plastisk størrelse? Kan vores natur ændres fuldstændigt af fx samfund og kultur? Af andre mennesker med andre ord? Mennesker på godt og ondt?

Og hvad er i så fald de bedste sider og dårligste sider af den menneskelige natur? 

Det er store spørgsmål. Fascinerende og uendeligt spændende spørgsmål. Det giver mine timer en bevidsthed, som skaber nogle stærke fordybelsesrum ved både elever og jeg selv. Det maner til eftertanke. Det er nogle særdeles skønne stunder, disse timer, hvor de helt store spørgsmål leveres i børnehøjde og nuanceres i børnehøjde. En dejlig udfordring hver uge. En udfordring som jeg er ærbødig over for.

Men lad mig stille de samme spørgsmål her. I et håb om en yderlige nuancering af selvsamme spørgsmål.

Så kære læsere - hvad er menneskers natur? God? Ond? Omskiftelig eller konstant?