BLOG
Empty article - Subtitle
Hverdagsglimt med mit nye hold
Vi har valgt at dele holdene op, så jeg har en halv klasse i håndværk og design, imens har den anden halvdel af klassen madkundskab. Mit indtryk er, at jeg er heldig! Mange andre har en hel klasse! Det må være en kæmpe opgave, hvis undervisningen skal være relevant og kvalificeret for eleverne. Hvordan når en lærer overhovedet rundt til så mange elever i denne type fag? Jeg synes det er svært nok i billedkunst...
Det er virkelig godt,at jeg "kun" har en halv klasse når jeg underviser i håndværk og design. Jeg kan slet ikke se, at det skulle kunne lade sige gøre med en hel klasse på op til 28 elever.
Og så kan jeg måske virke forkælet sammenlignet med nogen af mine kolleger rundt omkring på Danmarks skoler, hvor de flere en dobbelt så mange som mine12 elever, som undervises i faget på én gang. De lærere.....og elever... har jeg virkelig medlidenhed med. Ja, jeg har lige frem ondt af dem for at sige det mildt.
Dagligdagen har ramt mit, mit ambitionsniveau har jeg måtte dale, for at skåne mig selv. Jeg har så mange tanker, planer, forventninger og håb for faget, men alt det koster forberedelse og tid, to ting som jeg som mange andre lærere ikke har meget af.
Jeg ærger mig, fordi faget har mulighed og potentiale til at indeholde så meget, men at jeg ind i mellem må sætte ambitionerne og forventninger til mig selv og min undervisning ned, fordi jeg ikke kan nå at planlæge og gennemarbejde mine forløb med den tid jeg har til rådighed.
Jeg ELSKER at undervise i faget, mindst lige så meget som jeg elsker at undervise i billedkunst.Det er så dejligt nemt, fordi jeg brænder for det kreative, og jeg kan ikke undgå at smitte mine elever. Derfor oplever jeg ofte, at jeg giver mig selv 110% når jeg er sammen med eleverne, og det tærer på energien når jeg igen sidder ved mit arbejdsbord og skal forberede undervisning og "andre opgaver". Jeg savner de gamle dage.... og jeg er ikke engang så gammel.
Noget helt andet er, at jeg har fået tømt vores gamle håndarbejdslokale og har rykket alt op i det nye H&D lokale. Det er betydeligt mindre end det gamle, men det var en god anledning til at få smidt ud og sorteret. Tilsynsopgaven fik jeg i år og HOLD OP en opgave, når et helt lokale skal sorteres, pakkes ned, flyttes og pakkes ud igen.
Eleverne er tilgengæld vilde med de nye rammer. Alt nyt er godt i deres øjne.Det er DERES rum. Der er plads til at fejle, eksperimentere og drikke kakao.Der er plads til alt.