Kreativt selvværd

Jeg synes at det kreative selvværd kan være svært at udvikle hos mine elever, fordi det ligger i den enkelte elev. Men min erfaring siger mig, at er at det er muligt, hvis man husker to ting:

1. At man får skabt et rum som sikre, at ”fejl” bliver fejret! Når man får et nyt hold eller en ny klasse, så kan man bruge de første 3-5 gange på at italesætte, at fejl er gode, at fejl er udviklende og at vi udvikler os ves at lære af vores fejl. Hvis man ikke laver fejl, så er det jo fordi man allerede har lært det, og dermed udvikler man sig ikke. Og målet med at gå i skole er at udvikle sig og blive klogere.

Hvis man vil skabe en god stemning i rummet, så plejer det at være en succes når man giver en high-five hver gang en elev laver en fejl. I starten virker det lidt overfladisk og pinligt, men det bliver hurtigt normalt og ”eftertragtet”. Man kan også slutte hver gang af med, at nogen fortæller om deres største fejl, og så på klassen taler om, hvad man så kan lære af den fejl. 

Det er også ekstremt vigtigt at man italesætter sine egen fejl. Det er vigtigt at eleverne lære og ser at læreren også kan fejle og står ved det. At lære og udvikle sig, er en livslang proces som aldrig stopper. 

2. Sørg for at vende eleverne til at sige: ”Jeg har brug for hjælpe” frem for ”Jeg kan ikke finde ud af det.” Det kan godt være, at der ikke er noget bevis for, at det rent faktisk hænger sådan sammen, men jeg er overbevist om, at hver gang min hjerne hører mig sige ”Jeg kan ikke finde ud af det…” så bliver mit selvværd ringere og jeg begynder at tro på det. Negativ selvsnak er noget fanden har skabt, og vi skal lære eleverne at være bevidste om, at måden de taler til sig selv på har stor betydning for deres selvværd og deres selvfølelse og deres lyst til at give sig i kast med ting som kan være svære, og dermed begrænser de dem selv og de begrænser deres egen udvikling. 

Mange lærere kender sikkert til formuleringen: ”En lærer kan ikke lære nogen noget, men kun skabe omstændighederne for at eleven kan lære sig selv noget”, og det kan vi kun, hvis eleverne har selvværd nok til at ville lære noget og udvikle sig, og hvis vi sørger for at rummet omkring dem har plads til at de fejler og udvikler sig.

Selvværdet kan på mange måder styrkes udefra, bl.a. af læreren og af andre elever, ved at man roser eleven for deres indsats, deres gå på mod, deres arbejdsomhed, eller ved simpelthen bare at rose dem for at være dem de er. Ikke at forveksle med selvtillid, som udvikles når vi roser ved at sige "Hvor er du klog", "Hvor er du sød" osv. Den er langt mere skrøbelig, da den tager udgangspunkt i ting som eleven sjældent er herre over. Jeg vil have fat på det som eleven kan styre og udvikle bevidst. 

Et af mine bedste råd er, at rose eleven får det man gerne vil have hende til at gøre eller forsætte med at gøre. Det er egentlig ret logisk. Når jeg ser to elever hjælpe hinanden, så siger jeg bogstavlig talt: ”Hvor er det fedt at I hjælper hinanden”, eller hvis en elev rydder op efter sig, så griber jeg chancen og siger ”Hvor er det godt, at du rydder op. Det er vigtigt i et kreativt værksted”. Det er egentlig logik for burhøns, at man tiltaler det man gerne vil fremelske, for alle elever vil gerne have opmærksomhed, men vi styre om det skal være positiv eller negativ opmærksomhed de får, og er det positivt så udvikles deres selvværd. 

Nå, det var en strøtanke, som jeg kom til at tænke på, fordi jeg netop nu har et hold med drenge som virkelig er gode til at hjælpe hinanden. De nyder rigtig deres mormor-tid med te, kage og håndarbejde.

Næste uge er sidste uge med mit nuværrende hold inden vi skal have fællesdage. Efter efterårsferien skal jeg starte et nyt hold op, i vores forhåbenlig færdige håndværk og design lokaler.