BLOG

Empty article - Subtitle

DKIN og IFHE

Bogstaverne er alt andet end mundrette forkortelser for et verdensomspændende netværk, som DLF er aktiv i. Viden om forskning og erfaringer inden for undervisning og vejledning i ernæring, sundhed, husholdning og hjemkundskab er altid på tapetet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nyeste forskning flyder nemt over landegrænserne. Også mellem organisationerne i ’International Federation of Home Economics’, som har en dansk afdeling kaldet ’Den Danske Komité for internationalt, herunder nordisk, husholdningsfagligt samarbejde’.

Her kan medlemmer og især studerende få nyttige kontakter og følge med i det sidste nye inden for fagområderne. Alle medlemmer er velkomne til møder, konferencer og seminarier i udlandet og i Danmark. Konkret får man adgang til:
• tidsskriftet International Journal of Home Economics, hvor man kan læse om forskning og god praksis på hele fagområdet ’home economics’, fx undervisning, mad, ernæring, fødevarer, diætetik, tekstil, håndværk, familie, bolig, …. klik ind på www.ifhe.org
• at lægge sin profil ind på hjemmesiden med mulighed for at komme i kontakt med internationale kolleger
• årlige møder hvor faglige netværk udveksler synspunkter
• forskellige faglige komitéer
• verdenskonferencer, hvor man lytter, diskuterer eller fremlægger eksempler på sit arbejde og evt. forskning

I år er der en enestående mulighed for at deltage i IFHE’s XXII World Congres i Melbourne: Global creativity and innovation: Developing capacities for sustainable futures 16. – 21. Juli 2012. Læs mere her: http://www.ifhe2012.org/
Kontakt gerne den danske formand Jette Benn, benn@dpu.dk , hvis du overvejer at deltage.

De økonomiske vilkår begrænser aktivitetsniveauet i DKIN/IFHE. Medlemmer af DLF med en uddannelse som ernærings- og husholdningsøkonom eller PB i ernæring og sundhed kan søge Ingefred Juul Andersens legat fx til kongressen i Melbourne. Her står der mere om legatet: http://www.dlf.org/medlem/medlemsfordele/legater

IFHE så dagens lys i 1908 i Europa. Kvinder fra fagområdet dannede en faglig komité for at udveksle synspunkter og dele fag-syn med hinanden. IFHE tæller kollegaer fra det meste af verdenen: Amerika, Afrika, Asien, Australien, New Zealand og Europa. IFHE’s tænketank har skrevet et positionspapir, som giver en smagsprøve på de visioner og den mission IFHE har.

I dag består den danske komité af DLF, Hjemkundskabslærerforeningen og individuelle medlemmer. Alle er engageret i at støtte og udvikle IFHE/DKIN. Læs mere i årsberetningen om det fag-faglige arbejde.
Kommende møder bliver slået op på www.folkeskolen.dk/arrangementer