BLOG

Empty article - Subtitle

Gå-hjem-møde om madkundskab og Home Economics

Torsdag d. 13. november 2014 kl. 16:30 inviterer Den danske komité for International Federation for Home Economics, til en eftermiddag med fokus på folkeskolens nye fælles mål i faget Madkundskab og foreningens arbejde. Arrangementet afholdes i lokale A11 på Ernæring- og sundhedsuddannelsen, Pustervig 8, 1126 Købehavn K.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg deltager i mødet og ser frem til at få udvidet min horisont, når madkundskab, cooking skills og internationalt arbejde med Home Economics er på programmet.

Program for gå-hjem-møde  

16.30-16.40

Velkommen ved forkvinde Anna-Lise Strøjer

16.40-17.10

Nye fælles mål i faget Madkundskab af Helle Brønnum Carlsen, ph.d., lærer og seminarielektor i madkundskab på læreruddannelsen Zahle, UCC og N. Zahles seminarieskole

17.10-17.40

Cooking skills og food literacy af Jette Benn, ph.d., lektor, DPU, Aarhus Universitet

17.40-18.00

Nyt om organisationen, kommende konferencer og indtryk fra rejser v. Anna-Lise Strøjer, lektor på Ernærings- og sundhedsuddannelsen, PH Metropol og forkvinde for DK-IFHE

18.00-19.00  

Lidt let til ganen og kollegialt samvær (bemærk tilmelding hertil)

DK-IFHE er efter oplæggene vært ved en let anretning, hvor der vil være rig mulighed for at høre mere om komiteens arbejde og tale med medlemmer og oplægsholdere. Ønsker du at deltage i denne del af arrangementet, bedes du tilmelde dig til Stine Erbs Ludvig på: selu@phmetropol.dk

Vi glæder os til at se dig!

Med venlig hilsen fra DK-IFHE

DK-IFHE er den danske komite for International Federation for Home Economics og har blandt andet til formål at fremme synliggørelsen af det brede fagområde ’home economics’. Desuden arbejder komiteen for at fremme udveksling og anvendelse af danske og udenlandske kundskaber på fagområdet samt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder og erfaringer. Danmarks Lærerforening er medlem af DK-IFHE.